Den franske performancegruppe Kumulus indledte flot den 4. Metropolis-festival for teater, kunst og performance i byens rum, der finder sted i København frem til 30. august. Den arrangeres hvert andet år af Københavns Internationale Teater. Første gang var i 2007.

På Bryggernes Plads mellem Carlsbergs imposante gamle bygninger opførte gruppen forleden "Deafening Silence" (Øredøvende stilhed, red.). Dette stærkt, realistisk teaterstykke bjergtager, trods et bevidst, udtalt og meget langsomt  tempo, i halvanden time. Det starter med, at publikum ser ind i blå container, hvis indhold - ved første øjekast - er en livløs støvet bunke af metalskrot, men langsomt skimtes menneskekroppe.

Midt i skraldet gemmer en gruppe mennesker sig, der gradvist begynder at bevæge sig. Den første uniformsklædte grå menneskekrop fører tankerne hen på en billedet af en kz-fange og grå musselmænd. To mænd og to kvinder tumler ud af containeren og med langsomme, tunge og møjsomme skridt slæber de sig ud medbringende det metaltunge skrald, der symboliserer alt overflodet fra den moderne storby, metropolis.

De zombi-agtige menneskekroppe vokser i antal til 8 , som spreder containerens indhold ud på pladsen. Totalt skaber skraldet og de skrottede mennesker en symfoni-agtig, tragikomisk allegori over forbrugs- og brug-og-smid-væk-samfundet og en menneskehed, der er som et gensyn med klovneagtige, støvede Beckett-figurer.

Dygtig scenografi, enestående mimik, imponerende sminke  og skuespillernes fremragende kropssprog i et indbydes  fint samspil skaber en tankevækkende, socialt engageret forestilling. De tunge skridt og lyden af metalskrottet, der langsomt slæbes hen over asfalten, skaber gennem forestillingen en facinerende lydkulisse. 

Kumulus’s forestilling ”Vandring uden Ende” om såkaldt illegale flygtninge begejstrede på den første Metroplis-festival i 2007. Med "Deafening  Silence" har den franske performancegruppe gentaget succesen – et bjergtagende, vedkommende,  internationalt storbyteater, der udfordrer sit publikum .