Trine Trash står for enden i den lille stue. Hun holder et tøjdyr i hver hånd, løfter armene og drejer langsomt rundt til tonerne af Peter A. Nielsens vemodige violinspil. Så slipper hun, træder et skridt baglæns og smider hurtigt kjole og undertøj.

Snart er hun nøgen som Eva før syndefaldet. Hendes mørkegyldne hud vibrerer intenst i den lille lejlighed, der er fyldt til bristepunktet med mennesker. De stirrer glubsk på Trines krop, som den ligger dér på tæppet sammen med jagthunden Vincent, mens blyanter og pensel overfører hendes krops konturer til deres tegnepapir.

Stemningen i det usædvanlige Galleriga er intens under aftenens happening. Det lille lejlighedsgalleri ligger midt i Istedgade på 1. sal i nummer 98, og aftenens happening er arrangeret i anledning af, at det er den 33-årige kunstner Svavas sidste udstillingsdag. Lejligheden er fyldt med store lærreder, malet i en stil som kunstneren selv kalder "abstrakt realisme", inspireret af klassiske mestre som tyske Max Ernst og norske Edvard Munch.

Aftenens hovedperson glimrer med sit fravær, men det tager galleriets ejere, Phillip Nusbaum og Emil Hansen, tilsyneladende i stiv arm. Der er stuvende fyldt og det er som om begivenheden har sit eget liv. Trine Trash, der også er kendt som melodikaspiller fra den dansk-svenske skovreggae-gruppe Fastpoholmen og avantgarderockerne fra Beurre Noir har sluttet udlånet af sin nøgne krop til de tegneglade gæster. Rummets intense varme holdes oppe af opskårne europa-paller i den åbne pejs og strømmen af 10-kroners dåsebajerne gør deres for at holde stemningen kørende.

I et tilstødende rum har en af galleriets tidligere udstillere, MadMody, gang i en imponerende raderpresse. Det er et stort, tungt monstrum af stål, der forvandler linoleumssnit til grafiske tryk, kun begrænset af snitterens fantasi og færdigheder med blyant og kniv. Bølgen af skabertrang blander sig med den skrattende lyd fra husets oldtidslevn af en grammofon med håndoptræk.

Lige nu spiller den "Hele ugen alene" med Raquel Rastenni på 78'er lakplade, men det er løgn. Ingen behøver at være alene her i Istedgades kreative oase.