24 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hæren undersøgte aldrig, om fanger var civile eller topterrorister

Forsvarsministeren indrømmer

Hæren undersøgte aldrig, om fanger var civile eller topterrorister

Den storstilede Operation Green Desert i Irak blev iværksat for at fange oprørere og navngivne topterrorister. Nu indrømmer forsvarsministeren, at hæren aldrig undersøgte, om operationens mål rent faktisk blev fanget.

Mindst 36 irakere blev anholdt på Operation Green Desert og efterfølgende udsat for tortur. Det blev aldrig undersøgt, om de var civile eller, som påstået, terrorister.
1 af 1

Hverken forsvarsministeren eller Forsvarskommandoen ved, om den massive militære operation Green Desert i Irak i 2004 - som mere end 1000 danske, britiske og irakiske soldater deltog i - levede op til de mål, man havde sat sig.

Nogle kunne måske være blevet løsladt på stedet, og dermed have undgået at blive tortureret.
Claus Kold, seniorforsker på Dignity

Det fremgår af et svar, som den tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup afgav til Folketinget i sommerferien:

"Forsvaret er ikke bekendt med, hvorvidt der er sammenhæng mellem de af kilden udpegede mål og de de facto tilbageholdte under Green Desert", skriver ministeren blandt andet.

Spørgsmålet om der var sammenhæng mellem de mål, som skulle tilbageholdes under operationen og de mennesker, der rent faktisk blev tilbageholdt, er blevet centralt efter at Arbejderen i juni afslørede, hvordan den ansvarlige efterretningsofficer allerede inden operationen advarede om, at den byggede på utroværdige oplysninger, og at det mest sandsyndlige scenarie var, at soldaterne ville blive mødt af ubevæbnede civile.

Operationen blev indledt på baggrund af oplysninger fra en irakisk efterretnigschef. Han udpegede fire mål i byen Az Zubayr, hvor der skulle være både al-Qaeda, oprørere fra Fallujah, en gruppe der var ansvarlig for de fleste vejsidebomber i det danske område samt oprørslederen Izzat Al-Douri, der var placeret som nummer fem eller seks på USA’s liste over eftersøgte irakere.

Pakken passede så godt på de internationale styrkers ønskeseddel, at den danske efterretningsofficer, der havde ansvaret for området, vurderede, at de var passet til for at få styrkernes opbakning til operationen, og at man risikerede at komme til at medvirke til et internt sekterisk opgør mellem irakerne.

Operationen blev alligevel gennemført, og mindst 36 irakere blev anholdt. Nu bekræfter svaret fra Hækkerup, at det ikke efterfølgende blev undersøgt, om de irakiske fanger var de topterrorister, som operationen blev iværksat for at fange.

Sikkerhedspolitisk seniorforsker på Center for Militære Studier, Kristian Søby Kristensen, finder det meget underligt, at fangernes identitet ikke blev undersøgt.

-  Det var af stor betydning for formålet om at skabe stabilitet i Irak, at man fik fanget terroristerne, siger han til Arbejderen.

Kristian Søby Kristensen mener, at svaret er udtryk for, at man ikke interesserede sig for fangerne.

- Efter Hommel-sagen blev det kotyme for den danske styrke i Irak, ikke at blive inddraget i håndtering af fanger. Derfor svarer Hækkerup, at man ikke interesserede sig for, hvem man konkret havde taget til fange under Operation Green Desert. Politikerne og Forsvaret forsøger at fralægge sig ansvaret for fangerne. Hækkerups og Forsvarskommandoens svar ligger i fin forlængelse af den politik, siger han.

Betændt sag

Kristian Søby Kristensen bakkes op af lektor i international politik ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.

- Hækkerup kunne lige så godt kunne have skrevet, at man ikke interesserede sig for de fanger, danske soldater var med til at tage. Politikerne vidste udemærket godt, at irakerne ikke ville behandle deres fanger særlig pænt, siger han.

Peter Viggo Jakobsen mener, at svaret er udtryk for, at politikerne fortsat forsøger at lukke øjnene for fangeproblematikken:

- Man ville undgå at vide noget om de her fanger, fordi hele fangespørgsmålet var og er en dybt betændt sag. Man ønskede ikke at blive fedtet ind i fangeproblematikken. Derfor blev der ikke fulgt op på, om fangerne var dem, man tog ud for at få i nettet. Hvis det først blev noteret ned, hvem fangerne var, ville man efterfølgende kunne finde frem til, hvem de var, om de var terrorister eller uskyldige, og hvordan de var blevet behandlet. Det ansvar ønskede hverken de ansvarlige politikere eller militæret, siger han.

Svar undrer

Operationen endte med, at de tilbageholdte blev udleveret til irakisk politi og udsat for voldsom tortur. Irakerne var tilbageholdt i op til 70 dage. Samtlige tilbageholdte blev løsladt uden at der blev rejst én eneste sigtelse imod dem.

Seniorforsker på antitorturcenteret Dignity, Claus Kold, mener at torturen mod flere af de uskyldige civile kunne have været undgået, hvis soldaterne havde tjekket de anholdtes identitet.

- Det undrer mig, at Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen nu efterfølgende oplyser, at man ikke tjekkede, om de tilbageholdte var de oprørere og terrorister, man var på jagt efter. Soldaterne burde som minimum have sammenholdt oplysningerne om de mistænkte med, hvad det var for nogle mennesker de stod med på stedet. Så kunne man have taget mange fejl i opløbet, siger han til Arbejderen.

Hækkerups svar om de tilbageholdte under Operation Green Desert er et af flere svar, som han afgav som forsvarsminister midt i sommerferien.

Hækkerup svarer også, at Operation Green Desert blev iværksat af hensyn til samarbejdet med de irakiske sikkerhedsstyrker og at den danske styrke i Irak lå inde med andre oplysninger om operationen, end dem Arbejderen har afsløret. Hækkerup kommer ikke ind på, hvilke andre oplysninger, der i givet fald skulle være tale om.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. sep. 2013 - 14:32   03. sep. 2013 - 14:45

Green Desert

ml@arbejderen.dk
operation Green Desert

Arbejderen har i en række artikler afdækket forløbet omkring Operation Green Desert i Irak i november 2004.

Vi har blandt andet beskrevet, hvordan efterretningsofficer Anders Kærgaard allerede inden operationen advarede den danske bataljonschef John Dalby om, at operationen byggede på upålidelige efterretninger, og at der var stor risiko for, at civile irakere ville blive ramt.

Den danskledede operation endte med, at 36 civile irakere blev taget til fange og udleveret til månedlang tortur hos det irakiske militærpoliti. 23 af irakerne har siden anlagt sag mod den danske stat for medansvar for torturen, men de har endnu ikke fået lov at få deres sag for. Den eneste, der i dag er dømt i sagen, er Anders Kærgaard, som stod frem med centrale oplysninger om det danske militærs medvirken.

>> Se alle artikler i sagen her

>> Se dokumentationen bag artiklerne her