Forsvarskommandoen kommer nu med endnu en forklaring på, hvorfor den omstridte Operation Green Desert i Irak blev gennemført, selvom den byggede på utroværdige oplysninger.

Hvis der findes andre oplysninger, må ministeriet eller Forsvarskommandoen fremlægge dem.
Anders Kærgaard, tidl. efterretningsofficer

I et svar til Folketingets forsvarsudvalg, som tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup har givet videre, oplyser kommandoen, at bataljonen var i besiddelse af flere oplysninger end dem, som efterretningsofficer Anders Kærgaard samlede i den såkaldte Target Folder, som skulle forberede bataljonen på operationen.

Arbejderen afslørede i juni den hemmeligholdte folder, som viser, at den danske bataljonschef var advaret om, at de irakiske oplysninger, som operationen byggede på, var helt utroværdige og at den danske hær risikerede at medvirke til sekterisk udrensning af civile irakere.

"Target Folderen angiver en kilde, men DANCON/IRAK havde derudover opbygget et efterretningsmæssigt billede af området", skriver FKO i svaret.

Officer afviser

Det undrer Anders Kærgaard, som havde det overordnede ansvar for efterretningerne i det danske område, at der skulle være oplysninger til at understøtte operationen, som han ikke kendte til.

- Alle de oplysninger vi havde tilgængelige, var omfattet af Target Folderen. Jeg har svært ved at se, at der skulle findes andre efterretninger, som kunne retfærdiggøre, at danske soldater bakkede op om Operation Green Desert. Jeg har i hvertfald ikke set dem. Og jeg var den ansvarlige efterretningsofficer med ansvar for netop Az Zubayr, siger han til Arbejderen.

Kærgaard siger, at de eneste andre efterretninger, danskerne havde, kom fra det irakiske militær.

- Og de efterretninger vurderede jeg som utroværdige. Hvis der findes andre oplysninger, må ministeriet eller Forsvarskommandoen fremlægge dem, understreger han.

Oplysningerne, der førte til Operation Green Desert, kom fra en irakisk efterretningschef. Han udpegede fire mål i byen Az Zubayr, hvor der skulle være både al-Qaeda, oprørere fra Fallujah, en gruppe der var ansvarlig for de fleste vejsidebomber i det danske område samt oprørslederen Izzat Al-Douri, der var placeret i toppen på USA’s liste over eftersøgte irakere.

Pakken passede så godt på de internationale styrkers ønskeseddel, at Kærgaard vurderede, at de var passet til for at få styrkernes opbakning til operationen. Operationen blev alligevel gennemført og endte med, at mindst 36 civile irakere blev anholdt og udleveret til tortur.

Uroligt område

I Forsvarskommandoen vil man ikke uddybe, hvilke andre konkrete oplysninger der skulle understøtte oplysningerne om de højprofilerede mål i Az Zubayr.

Forsvarskommandoen oplyser til Arbejderen, at "DANCON's efterretningsmæssige billede af området i Az Zubayr blev sammensat på baggrund af tidligere holds rapportering, enheder og patruljers observationer under de daglige operationer, udsagn fra lokale under møder med dansk personel, og rapportering fra allierede enheder. Det generelle efterretningsmæssige billede var, at Az Zubayr-området var et uroligt område, hvor der blev gennemført flere bagholdsangreb, angreb med vejsidebomber og angreb granater eller raketter".

Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, vil nu spørge ministeren om hvilke oplysninger, militæret var i besiddelse af, som kunne understøtte operationen.

Hækkerups svar om Target Folderen er et af flere svar, som den nu tidligere forsvarsminister i løbet af sommeren har givet til Forsvarsudvalget efter samråd med Forsvarskommandoen.

I sine andre svar har Hækkerup forklaret, at Operation Green Desert blev iværksat af hensyn til samarbejdet med de irakiske sikkerhedsstyrker. Han har også indrømmet, at hæren aldrig undersøgte, om de fanger der blev taget under Green Desert var de navngivne oprørere og terrorister man tog ud for at fange eller om de var civile.