Dansk udviklingsbistand skal bruges til at fremme privatisering af Afrikas landbrugsjord. Det er en del af regeringens nye udviklingsstrategi, som udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i dag fremlægger.

- Vi skal bruge dansk bistandspolitik til at fremme privat ejendomsret til jord, ligesom vi bruger bistand til at fremme demokrati og kvinders rettigheder, siger udviklingsminister Christian Friis Bach til Arbejderen.

Vi skal bruge dansk bistandspolitik til at fremme privat ejendomsret til jord, ligesom vi bruger bistand til at fremme demokrati og kvinders rettigheder.
Christian Friis Bach, udviklingsminister

I strategien er der afsat 237 millioner kroner til såkaldte business-partnerships, hvor ulandspenge går til, at dansk erhvervsliv kan sætte gang i udviklingsprojekter. 

Ifølge den nye strategi skal der "skabes et erhvervs-­ og investeringsvenligt klima og gode ramme­ betingelser for erhvervslivets engagement". Samtidig vil "Danmark støtte udviklingslandene i arbejdet med at forenkle administrationen af regler og standarder, så de bidrager til et velfungerende, effektivt marked".

- Vi giver allerede i dag støtte til projekter, der skal fremme privat ejendomsret til jord via eksempelvis registrering af skøder, opmåling af jord og matrikelregistrering i Uganda, Tanzania, Mozambique og Niger. Og vi vil fremover udvide støtten til fremme af privat ejendomsret til jord, fortsætter han.

For første gang indfører regeringen såkaldte "udviklingskontrakter" med de tre største bidragsmodtagere Ghana, Mozambique og Tanzania. Hvis ulandenes regeringer ikke lever op til kravene i kontrakterne, vil bistandspengene bliver stoppet og i stedet givet til eksempelvis private sammenslutninger, der arbejder for privat ejendomsret.

Vil ikke tillade genkolonialisering

Udviklingsministerens tanker om at fremme privat ejendomsret til jorden bliver mødt af modstand fra 60 afrikanske ngo'er, der frygter, at en privatisering vil føre til udenlandsk opkøb af jorden. 

"Vi forsikrer alle, der tænker som ham, at selv om vi allerede er blevet udplyndret, vil vi aldrig tillade at Afrika bliver genkolonialiseret”, skriver ngo'erne blandt andet.

Blandt kritikerne er IWGIA (International Working Group for Indigenous Affairs), der støtter oprindelige folks menneskerettigheder, selvbestemmelse, ret til territorier, kontrol med land og ressourcer, kulturelle integritet og ret til udvikling.

"Erfaringer viser, at traditionelle kulturer bliver lokket til at sælge deres jord billigt og ender i social armod ved et opgør med kollektive jordrettigheder, som Danmark ellers tidligere har støttet som en fundamental rettighed for oprindelige folk", skriver IWGIA i et brev til Christian Friis Bach.

Frygter for fattige bønder

Herhjemme frygter Mellemfolkeligt Samvirke, at et ensidigt fokus på fremme af individualiseret privat ejendomsret vil svække snarere end styrke kvinders og fattiges nuværende adgang til jord, og at Afrikas jord vil ende i hænderne på indenlandske såvel som udenlandske investorer. Det vil især ramme de fattige bønder hårdt.

- De afrikanske bønder og ngo'erne siger nej til økonomisk gen-kolonisering og nej til, at der kun er én måde – nemlig vores måde via privat og individuelt ejerskab dokumenteret via et skøde – at forvalte og stadfæste retten til jord på, siger Helle Munk Ravnborg, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke

Hun forstår godt, at udviklingsministerens udtalelser har bragt de afrikanske ngo'er i tvivl om, hvilke hensigter, der er styrende for den danske bistand.

- Er det at sikre af kvinders og de fattiges rettigheder, deres fortsatte adgang til jord og muligheder for at skabe sig et bedre liv og dermed bidrage til økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig udvikling eller er det at fremme givernes økonomiske interesser og sikre vores adgang til fødevarer, husdyrfodder og biobrændstof, lyder spørgsmålet fra forkvinden.