Højesteret har netop underkendt forsvarsministerens krav om, at 23 irakiske torturofre skal betale 40.000 kroner i sikkerhedsstillelse, hvis de vil have deres sag prøvet ved en dansk domstol.

Med Højesterets afgørelse i dag har vi vundet et vigtigt slag, som er en forudsætning for, at vi kan komme videre med sagen.
Christian Harlang, advokat

Det betyder, at irakerne nu kan føre sag mod Danmark for medansvar for den tortur de blev udsat for, efter at danske soldater udleverede dem til irakisk sikkerhedspoliti i 2004.

 - Jeg er meget glad for resultatet. Med Højesterets afgørelse i dag har vi vundet et vigtigt slag, som er en forudsætning for, at vi kan komme videre med sagen, siger irakernes advokat, Christian Harlang, til Arbejderen.

Afgørelsen er et stort skridt på vejen for at få afprøvet, om Forsvarsministeriet og dansk militær var medansvarlig for tortur, da dansk militær i Irak under Operation Green Desert i 2004 udleverede mindst 36 civile irakere til det irakiske sikkerhedspoliti.

Irakerne blev efterfølgende udsat for voldsom tortur og tilbageholdt i op til 70 dage.

23 af fangerne forsøger at lægge sag an mod Forsvarsministeriet for at få oprejsning og få udbetalt en symbolsk erstatning. Men indtil videre har ministeriets krav om en sikkerhedsstillelse fra hver iraker på 40.000 kroner gjort det umuligt for irakerne at få deres sag for en dansk domstol.

Christian Harlang understreger, at der stadig er forhindringer der skal overstås, før irakerne kan være sikre på, få deres sag for retten:

- Nu vil vi anmode Civilstyrelsen om at genoptage sagen og anmode om fri proces. Og så skal vi fortsat kæmpe for, at Forsvarsministeriet opgiver sit krav om at sagerne er forældede.

Højesteret udtaler blandt andet i sin kendelse, at "Sagernes helt særlige karakter og omstændigheder – den danske stats mulige ansvar for militær magtudøvelse i udlandet og de angiveligt ressourcesvage ofre for tortur i udlandet sammenholdt med statens begrænsede interesse i sikkerhedsstillelsen for sagsom- kostninger – indebærer efter Højesterets opfattelse, at det vil være urimeligt at imødekomme Forsvarsministeriets anmodning om sikkerhedsstillelse".

Højesteret slår endvidere fast, at reglen om sikkerhedsstillelse"ikke har til formål at beskytte mod søgsmål anlagt af sagsøgere med dårlig økonomi".

Forsvarsministeriets forsvarer tager dommen til efterretning:

- Det er da et nederlag, at Højesteret ikke har imødekommet vores krav. Vi tager kendelsen til efterretning. Den betyder, at vi nu har fået afklaret spørgsmålet om sikkerhedsstillelse. Men jeg vil ikke udtale mig om jeg er enig eller uenig i kendelsen. Nu skal vi videre med sagen i Østre Landsret, hvor vi blandt andet skal have afgjort, om sagerne er forældede. Vi skal have nogle datoer i kalenderen, så vi kan få taget stilling til dette spørgsmål, siger kammeradvokat Peter Biering.

Foreløbig kun én dømt efter Green Desert

Irakernes sag er en udløber af Operation Green Desert. Foreløbig er der kun faldet én dom, som omhandler operationen - nemlig over den efterretningsofficer, der stod frem med de videooptagelser af operationen, som dansk militær hidtil havde nægtet eksisterede.

Den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard offentliggjorde sidste år en video fra den omstridte Operation Green Desert i Irak i 2004, hvor man ser danske soldater se passivt til, mens irakiske soldater slår og sparker civile fanger på den dansk-ledede operation.

Forsvarets Auditørkorps trak efterfølgende Kærgaard i retten med krav om et halvt års fængsel, fordi han ikke ville oplyse navnet på den kollega, der gav ham båndet. Kærgaard endte med at blive idømt ugebøder på i alt 13.000 kroner.

Mens de irakiske torturofre herhjemme kæmper med overhovedet at få lov at føre deres sager mod det danske forsvarsministerium, har den samme type sager anderledes vilkår i Storbritannien. Her har mere end 200 irakiske torturofre for længst fået erstatning fra det britiske Forsvarsministerium.

Det britiske forsvarsministerium har udbetalt erstatninger og betalt sagsomkostninger på i alt 126 millioner kroner til 205 irakiske fanger.

Dignity: Et skridt nærmere retfærdighed

Dagens kendelse vækker glæde hos Dansk Institut Mod Tortur (Dignity), der deltog i sagens retsmøder som bisidder for irakerne.

- Højesteret har konkluderet, at sikkerhedsstillelse reelt set vil forhindre ofrene i at få prøvet deres sag. Vi er meget tilfredse med, at retten har afgjort, at kravet om sikkerhedsstillelse er urimeligt. Nu er vi et skridt nærmere, at torturofrene kan få deres sag prøvet for domstolene og få retfærdighed for de meget grusomme overgreb, de har været udsat for, siger Therese Rytter, juridisk chef i Dignity.

Hun kalder det en helt grundlæggende retsgaranti i en retsstat, at ressourcesvage personer som er oppe imod en stærk stat, får adgang til at få prøvet deres sag ved domstolene.

- Retten til oprejsning for tortur er så væsentlig, at processuelle hindringer som sikkerhedsstillelse ikke må stå i vejen, mener Therese Rytter.

Også hos Amnesty vækker kendelsen glæde:

- Det er glædeligt, at Højesteret nu fastslår, at irakerne ikke skal stille 40.000 kroner hver for at få behandlet deres anklager om tortur. Naturligvis bør der ikke lægges forhindringer i vejen for at en tortursag, kan blive bedømt af en uvildig domstol. Nu hvor den økonomiske forhindring er fjernet, kan vi vende tilbage til sagens kerne: At civile siger, at de er blevet tortureret efter en dansk ledet operation, siger generalsekretær i Amnesty, Lars Normann Jørgensen.