Statsminister Helle Thorning-Schmidt bebudede tirsdag i sin åbningstale til Folketinget, at regeringen om nødvendigt vil gribe til folkeafstemning om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig EU's kommende patentdomstol, der får hovedkvarter i Paris.

Som situationen er i dag, vil det nye system være til gavn for de store og stærke, men det kan altså gå hen at blive meget dramatisk for de mindre virksomheder, som ikke er gearet til retssager.

Ejvind Christiansen, dommer 

Regeringens jurister har nemlig fundet frem til, at det kræver afgivelse af dansk suverænitet, hvis sager om patentkrænkelser eller om patenters gyldighed skal overgå fra danske retssale til den nye patentdomstol. Og Grundloven kræver i så fald enten frem sjettedeles flertal i Folketinget - eller en folkeafstemning.

Da Enhedslisten og Dansk Folkeparti har sagt nej til patentdomstolen, er der ikke det nødvendige flertal. Om det så ender med en folkeafstemning, er i skrivende stund uvist. Afgørelsen ligger hos Dansk Folkeparti, som prøver at forhandle sig til politiske indrømmelser på andre felter til gengæld for et ja i Folketingssalen til EU-patent og patentdomstol.

Det bliver hilst velkommen af Dansk Industri, hvis direktør, Karsten Dybvad, på DI's årsmøde sendte en kraftig opfordring til alle partier om at tilslutte sig patentdomstolen - og støtte op om de mange danske virksomheder, der lever af at omsætte ideer til nye produkter.

De samme toner lød fra statsministeren i åbningstalen, hvor hun også slog fast, at regeringen vil arbejde for et ja:

- Vi er overbeviste om, at et fælles europæisk patentsystem er godt for dansk økonomi. For virksomhederne. For lønmodtagerne.

Hvis Danmark siger nej

Enhedslistens Per Clausen ser anderledes på det: 

- Dansk Industris trusler om øget arbejdsløshed, hvis Danmark ikke tilslutter sig den Europæiske Patentdomstol, er lige så ubegrundede, som den slags trusler plejer at være, siger han og understreger, at de danske virksomheder, der kan have fordel af det, alligevel vil kunne tilslutte sig det europæiske fællespatent. 

Den forklaring bliver understøttet af et notat om patentdomstolen, udarbejdet af Folketingets EU-konsulent Thomas Fich.

Her forklarer han, at et dansk nej ikke vil forhindre enhedspatentet og patentdomstolen i at gælde for de andre deltagende EU-lande. Danske virksomheder eller enkeltpersoner vil således også kunne ansøge om og få godkendt europæisk enhedspatent.

Patentet vil blot ikke gælde i Danmark, hvor der skal ansøges om et nationalt patent. Det koster et grundgebyr på godt 1000 kroner, hvad der for de fleste ansøgere er til at overkomme. Det samme gælder for udenlandske virksomheder og personer, der også vil have godkendt et patent i Danmark.

Der vil altså ikke være tale om, at et dansk nej til patentdomstolen vil stille danske patentansøgere ringere end patentansøgere i lande, der har sagt ja til enhedspatentet og patentdomstolen.

Flere danske patentagenter peger samtidig på, at især mindre og mellemstore danske virksomheder kan komme i klemme med et dansk ja til EU-patentdomstolen, fordi patentsager ikke længere kan blive afgjort ved danske domstole.

En af dem er Ejvind Christiansen, der også fungerer som sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten.

- Som situationen er i dag, vil det nye system være til gavn for de store og stærke, men det kan altså gå hen at blive meget dramatisk for de mindre virksomheder, som ikke er gearet til retssager, siger Ejvind Christiansen til tidsskriftet Ingeniøren.

Frygt for software-patenter

Et europæisk patent er i øvrigt ikke noget nyt. Der har eksisteret en Europæisk Patentkonvention siden 1973, som 38 europæiske lande har tilsluttet sig - Danmark dog først i 1990. Konventionen sikrer, at en virksomhed kun skal indgive ansøgning om et europæisk patent ét sted - nemlig Det Europæiske Patentkontor, EPO, med hovedkvarter i München.

Men den Europæiske Patentkonvention er en mellemstatslig aftale, og det betyder, at selv om EPO godkender et europæisk patent, skal patentet stadig igennem en formel godkendelsesprocedure i det enkelte land, ligesom patentsager afgøres ved de nationale domstole.

Det vil være en fordel, mener it-fagforeningen Prosa, som frygter, at en EU-patentdomstol vil åbne for softwarepatenter.

- Tillader vi softwarepatenter, åbner vi for, at helt almindelige virksomheder kan sagsøges for dagligdags processer. For eksempel anklages små virksomheder i USA for patentbrud på et patent, der dækker at sende en scanning via e-mail, forklarer næstformand i Prosa, Hanne Lykke Jespersen.

- Hvis der kommer en EU- patentdomstol, kan vi risikere at der kommer et væld af softwarepatenter – og at domstolen begynder at kræve dem overholdt. Det vil bremse vækst og udvikling på it-området i Danmark, advarer Hanne Lykke Jepsersen.

Prosa er ikke alene med sin bekymring. En række store it-giganter, blandt andre Google, Microsoft og Apple, har forfattet et brev til EU for at advare europæerne om at indføre en fælles patentdomstol. 

It-firmaer gør det dog ud fra lidt andre argumenter end Prosa. Oprindelig var firmaerne tilhænger af domstolen, men har nu skiftet mening efter at have nærlæst detaljerne. De er blandt andet bange for, at patent trolls, der prøver at udnytte huller i firmaers patentbeskyttelse, vil benytte muligheden for at ’shoppe’ domstole i nogle af de mindre europæiske lande.