Efter at Arbejderen i forrige uge afslørede, at de største danske supermarkedskæder ignorerer udenrigsminister Villy Søvndals tilbud om frivilligt at mærke varer fra israelske bosættelser, har reaktionerne været kritiske fra flere sider.

De fem største supermarkedskæder i Danmark slog den 5. oktober i en artikel i Arbejderen til lyd for, at ordningen med mærkater var irellevant. Alle mener, at de ikke bevidst importerer varer fra bosættelser.

Forbyd produkter fra bosættelserne på Vestbredden!
Christian Juhl.

I oktober sidste år gav udenrigsminister Villy Søvndal (SF) ellers de danske supermarkeder mulighed for frivilligt at mærke israelske bosættervarer på hylderne, så forbrugerne selv kunne fravælge dem.

Men butikker som Netto, Rema1000, Fakta, Brugsen, Kvickly, Superbest og Lidl har valgt at smide Søvndals henstilling i papirkurven.

Så danske forbrugere ved fortsat ikke, om det er en appelsin fra en bosættelse eller en plantage i Israel, de sætter tænderne i. De fleste steder står der blot "Made in Israel" eller "Produced in Israel".

Villy Søvndal har ikke svaret på Arbejderens nye spørgsmål om, hvad han vil foretage sig, når mærkatordningen nu har vist sig at være et flop. Ifølge Udenrigsministeriet har han haft travlt med et officielt besøg i Tyrkiet.

Men i sit svar den 5. oktober udtalte han blot, at det nu må være op til forbrugerne og supermarkederne at reagere. Han sagde blandt andet. 

"Det er vigtigt for mig at understrege, at der er tale om en frivillig ordning – det har stået klart fra start. Så det er op til supermarkedskæderne og forbrugerne, om de vil gøre brug af ordningen".

Svar

Arbejderens afsløring får nu Christian Juhl, udenrigsordfører for Enhedslisten, til at rejse sagen og kræve yderligere svar fra ministeren.

- Hvis regeringen absolut vil lægge ansvaret over til forbrugerne, er en obligatorisk og tydelig mærkning det rigtige. Den bedste løsning ville være at forbyde produkter fra bosættelserne på Vestbredden, siger han til Arbejderen.

Han mener, at mærkningsordningen skal følges op af en oplysningskampagne om, hvorfor det er problematisk at købe varer fra bosættelserne.

Christian Juhl lover, at han nu tager kontakt til udenrigsminister Villy Søvndal for at overbevise ham om en mere forpligtende ordning. Desuden vil han drøfte med udenrigsministeren, hvordan Danmark følger op på EU's opstramning på reglerne om samhandel med virksomheder i de israelske bosættelser.

Unfair

Supermarkedskæderne synes ikke, at Villy Søvndal skal skubbe bolden over til dem.

- Frivillige mærkningsordninger er en manøvre, som skubber regulering af et område væk fra myndighedernes bord til markedet, siger for eksempel Brian Sønderby Sundstrup, der er specialkonsulent CSR fra Coop Danmark, som ejer SuperBrugsen, Dagli'Brugsen, Irma, Fakta og Kvickly.

Leila Stockmarr, ph.d.-stipendiat i Globale Studier ved Roskilde Universitet og Palæstina-ekspert er enig.

- Som det ser ud nu, bliver aftagerne af varerne de eneste ansvarlige, og de har ofte ikke de fornødne resourcer og viden til at mærke produkterne, siger hun til Arbejderen.

Hun tilføjer, at Israel kan snyde med varerne ved at mærke dem med en anden adresse fra det internationalt anerkendte Israel.

- Israel har jo ikke interesse i at begrænse salget af bosættervarer, siger hun.

Hvis der kom en ordning om at mærke bosættervarer, som ikke var frivillig, ville SuperBest følge loven, oplyste indkøbs- og kategoridirektør Per Thau fra SuperGros a/s i forrige uge til Arbejderen.

SuperGros a/s er et selskab i Dagrofakoncernen, som driver KIWI minipris, SuperBest og den grønlandske butik Pisiffik.

Folkeretten

Stine Leth-Nissen, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, mener, at det er en krænkelse af forbrugernes ret, at de stadig ikke kan kende forskel på varer fra Israel. Hun mener, ministeren bør afklare konkret, hvad der nu skal ske.

- De israelske bosættelser og deres konstante udvidelse repræsenterer en krænkelse af folkeretten. Bosættervarer bør naturligvis som minimum mærkes, så forbrugerne kan se det – alt andet vil jo være en krænkelse af forbrugernes krav på at vide, hvor de produkter, de køber, kommer fra, siger hun til Arbejderen.

Folkekirkens Nødhjælp understreger, at den er en humanitær organisation, og at den forholder sig til spørgsmålet om bosættervarer, fordi bosættelserne har meget alvorlige humanitære konsekvenser for de palæstinensere, der er naboer til dem. Det gælder adgang til at dyrke sin jord, til vand, til bevægelsesfrihed og så videre.

Stine Leth-Nissen mener, at der først kan komme rigtigt skub i mærkningsordningen, når hele EU beslutter sig for det. Der ser ud til at en endelig lovgivning på vej i EU i januar 2014, erfarer tv-stationen BBC. 

- Det vil have stor betydning for sagen, for det er kun en meget lille del af bosættervarerne, der importeres direkte til Danmark, siger hun.

- Det er derfor naturligt, at Danmark venter på EU i denne sag og den konkrete igangsættelse af de retningslinjer, som EU har vedtaget, siger Stine Leth-Nissen.