Kim Larsen i en kuffert

En del af holdet bag den meget vellykkede teaterkoncert Hvid magi, om Anne Linnets sangunivers, har taget handsken op, tilsat nye kræfter, og tager nu livtag med Kim Larsen.

I et univers af barndom, legetøjstog, fortid og nostalgi, udspiller forestillingen sig. Det giver associationer til SWING-KING af Gnags. Kufferter tårner sig op gennem forestillingen for til sidst nærmest at ligne en hel række huse – måske på Christianshavn. De symboliserer rejse i tid og rum og den bagage, der hober sig op i livet, som er brændstoffet til mange af Larsens sange.

Orkesteret er anbragt bagest på scenen i et meget dekorativt korthus – som aldrig vælter. Koncerten kommer lidt haltende i gang – lyden er vist ikke optimal, men da Kristoffer Fabricius i super glad naivistisk stil synger Rita... du er dejlig, lykkes det at favne hele publikum.

Der er mange groteske og overraskende fortolkninger af Larsens sangskat – som skrighals versus skønsang i Der bliver stille, når vi er væk – eller en duet om Pianomanden udført af Jimmy Jørgensen og Kristoffer Fabricius I tårnhøje stilletter, for ikke at tale om Rikke Bilde i et bjerg af hvidløg, der sikrer teatertårerne til serveringen af Kvinde min.

Det er det teaterkoncerter kan. Tage af vores fælles sangbog og ændre på det, der er blevet lydtapet for vores liv ved at ryste posen og få os til at høre teksterne på ny.

Holdet af unge skuespillere virker en anelse benovede, selvom ensemblet er tilsat den garvede sanger og næsten endnu mere garvede teaterkoncert-skuespiller Jimmy Jørgensen, får de aldrig forestillingen helt op at ringe. Kuffertophobningen –forestillingens røde tråd – fungerer ikke helt som det samlende element, så for en forkælet teatergænger halter det lidt med at kunne læne sig tilbage og nyde en klar fortælling. Men der er alligevel gods nok i mange af de enkeltstående tolkninger til, at det er en seværdig forestilling.