I kølvandet på debatten om whistlebloweres sikkerhed har regeringen i dag nedsat et udvalg, der skal se på offentligt ansattes ytringsfrihed og undersøge spørgsmålet om whistleblowerordninger.
En vigtig del af udvalgets arbejde bliver også at se på de såkaldte ”whistleblowerordninger”.
Morten Bødskov, justitsminister
- De mange offentligt ansatte i Danmark har stor viden om de forhold, de arbejder med. Den viden udgør et betydningsfuldt bidrag til en åben og demokratisk samfundsdebat. Derfor nedsætter vi nu et bredt sammensat sagkyndigt udvalg, der skal se på offentligt ansattes muligheder for at bruge deres ytringsfrihed. En vigtig del af udvalgets arbejde bliver også at se på de såkaldte ”whistleblowerordninger”, der er et forholdsvis nyt fænomen i den offentlige forvaltning, siger justitsminister Morten Bødskov.
Udvalget bliver sammensat af universitetseksperter, Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet, de faglige hovedforbund LO, AC og FTF, de offentlige arbejdsgivere i kommuner og regioner og medierverdenen repræsenteret ved Danske Mediers Forum og Dansk Journalistforbund.
>> DOKUMENTATION: SE DET NYE UDVALGS KOMMISSORIUM HER
De skal undersøge både lovændringer og egentlige whistleblowerordninger, som kan sikre offentligt ansatte bedre beskyttelse, når de bruger deres ytringsfrihed.
Konference
Debatten om whistlebloweres retssikkerhed er blusset op i kølvandet på sagen om den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, der afslørede, at forsvarsledelsen løj om et muligt dansk medansvar for overgreb mod civile irakere, men endte med selv at blive retsforfulgt og dømt i sagen.
Regeringen lovede i sit grundlag fra 2011, at den ville sikre, at offentligt ansatte kan påpege krtisable forhold uden at frygte repressalier.
Men indtil i dag var intet sket, og det førte først på ugen til kritik fra en række organisationer i Arbejderen.
Danmark har, i modsætning til andre nordiske lande, ingen særskilt lovgivning, der beskytter whistleblowere mod eksempelvis fyring eller degradering og ingen særlig instans til at rådgive og støttte dem.
I mandags annoncerede Arbejderen, Amnesty International og Transparency International en konference i Landstingssalen om retssikkerhed for whistleblowere, hvor regeringen skal afkræves svar på, hvad den vil gøre på området.
Det nye udvalg bliver mødt med glæde af Amnesty International.
- Det er positivt, at regeringen vil se på behovet for en whistleblowerordning for offentligt ansatte, og dermed erkender, at der er et problem. Det er vi glade for, og det er en sejr. For vi kan jo se, at der er et problem i dag. Sager som Grevils og Kærgaards viser, at man straffer budbringeren og ikke kigger på budskabet. Det understreger behovet for lovgivning og for et få oprettet en egentlig whistleblowerinstans, siger Amnestys chefjurist Claus Juul til Arbejderen.
Han undrer sig over, hvorfor udvalget skal bruge tid og kræfter på at se, om det er nødvendigt med bedre vilkår for whistleblowere.
- Vi ved jo allerede i dag, at der er et problem. Det er der ikke nogen grund til at sætte et udvalg til at undersøge frem til efteråret 2014. Alle erfaringer viser, at der er behov for ny lovgivning og for en egentlig whistleblowerinstans. Regeringen burde være meget mere fremadrettede og offensive i sit oplæg til udvalget og fra start slå fast, at det er udvalgets opgave at komme med forslag til en slagkraftig ordning, uddyber Claus Juul.
Amnesty mener, at det er vigtigt at få slået fast, at eventuel kommende lovgivning og en eventuelt kommende instans også skal omfatte militært ansatte whistleblowere og whistleblowere indenfor efterretningstjenesterne.
Organisation er glad for, at udvalget er bredt sammensat. Men savner Institut for Menneskerettigheder, Transparency International Danmark og Advokatsamfundet på listen over medlemmer af udvalget.
Må ikke blive syltekrukke
Også Transparency International tager godt imod det nye udvalg. Organisationen advarer samtidig imod, at det risikerer at blive brugt som syltekrukke:
- Når man kigger på andre udvalg - eksempelvis trængselskommissionen og velfærdskommissionen - kan man frygte, at regeringen har nedsat en syltekrukke og at de alligevel ikke vil lytte til de anbefalinger, som eksperterne ender med at komme med. Det må ikke ske igen, uddyber Marina Buch Kristensen.
Det synspunkt vinder opbakning hos Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, som tidligere på året genfremsatte et forslag om en whistleblowerordning i den offentlige sektor.
- Det er godt, at regeringen erkender, at vi har et problem i forhold til offentligt ansatte, der ikke tør bruge deres ytringsfrihed. Nu må vi gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at regeringen ikke bruger udvalget som en syltekrukke, hvor man parkerer alle fremtidige kritiske spørgsmål. Vi skal presse på, for at udvalget bliver hurtigt færdige og kommer med konkrete løsningsforslag, siger hun til Arbejderen.
Også Transparency mener, at der god grund til at kigge udvalget over skulderen:
- Det er ikke ligefrem beskyttelse af whistlebloweren - herunder beskyttelse mod at blive fyret, beskyttelse mod repressalier og mod at arbejdsgiver forsøger at finde frem til whistlebloweren - der springer i øjnene, når man læser kommissoriet. Man kan frygte, at disse spørgsmål ikke vil stå særligt centralt i undersøgelsen, siger Marina Buch Kristensen.
Hun er dog glad for, at kommissioriet er bredt formuleret.
- Det åbner mulighed for at vi kan forsøge at byde ind med vores ideer - herunder forslagene om, at lave egentlig lovgivning, der beskytter en whistleblower mod forfølgelse og oprettelsen af en instans, der kan rådgive whistleblowere og undersøge sager. Vi håber, at det nye udvalg vil konsultere os - og vi vil også selv forsøge at sætte en dagsorden ved at lave en høring, der sætter fokus på de udenlandske erfaringer med whistleblowerordninger.
Organisationerne og Enhedslisten vil diskutere det nye udvalg med regeringens repræsentanter på konferencen om retssikkerhed for whistleblowere den 7. november i Landstingssalen. Her detalger også de to whistleblowere Dorte Jensen og Anders Kærgaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278