Det er ikke nemt at være ung. - eller gammel, for den sags skyld. Der skal flyttes rundt på brikker, bygges op, rejses, besvares spørgsmål, lyttes efter svar. Og mærkes mavefornemmelser. De er enormt vigtige - mavefornemmelserne. Uden dem, så... skrig, ralle.

Ansvarlig for løjerne i Repubiques nye forestilling "Spørg de voksne" er to drilske spørge-jørgener. Den ene, instruktør Kamilla Wargo Brekling, er Reumert-vinder med "Om et øjeblik" på Edison (2006). Den anden er koreograf Karina Dichov Lund ("Body Super Supreme") på Københavns Musikteater 2010. De har samarbejdet før, blandt andet med "Krig" på Kaleidoskop (2004).

I denne sprudlende og vibrerende totalteater forestilling trækker de hele arsenalet af vilde kaniner op af den store komikerhat. Manuskriptet er skabt af de to instruktører gennem interviews med skuespillerne, tre mænd og tre kvinder.

Jens Jørgen Spottags midalder-krise, Joen Højerslevs stræber-Kaj og Mads Wille filosofi-nørd balanceres smukt op  af kvinderne. Elisabeth Stentofts angst for at blive gammel, Camilla Bendix' rastløse jagt på "det gode liv" og Danica Curcics desperate søgen efter sin mavefornemmelse, for hvor pokker er den blevet af, og kan jeg overhovedet finde ud af en skid uden den?

- Vi er i gang, hilser de seks skuespillere, allerede mens publikum finder på plads. Og gang er der eller i den. Der flyttes planker, plader, kasser og kister i én uendelighed. Seks forskellige livsstadier undersøger sig selv, de andre, hinanden - op ad stolper, ned ad døre, forfra og bagfra - til der ikke er et øje tørt.

"Spørg de voksne" er en knaldhamrende moderne omgang dansk ensembleteater anno 2013, en slags tragikomisk hyldest til alle livets besværlige spørgsmål, for hvordan kan vi være mennnesker, hvis vi ikke ved alt. Rigtige mennesker, forstås.

Det er mageløst magisk morsomt, skarpt og vittigt som et barberblad og selvudleverende på den der tragisk-fede måde, der gudskelov ikke rammer os selv. Vi er jo de voksne, som altid kender alle svarene. Endnu.