Med en forside prydet af numser, søger Kvinde kend din krop i 5. udgaven tilbage til rødderne – men med blikket vendt frem. Således indledes håndbogen med sætningen "Vi vil ikke have en bid af kagen, vi vil ændre opskriften." Og det er en god opskrift, de byder på.
Forfatterne gør, via et let tilgængeligt sprog og gode hverdagseksempler, meget for at præsentere feminismen som, nåh ja – indlysende. Feminisme handler ikke om at hade nogen, tværtimod, men om at rumme at vi er mere end vores køn. I dag er vi optaget af, at blive set og hørt som individer, og feminismen søger at give plads til, at vi uden frygt og uanset køn kan realisere os selv.
Bogen er rigt illustreret med farvefotografier og fotogallerier dedikeret til henholdsvis kusse, bryster, røv, mave og ansigt. Her kan man kigge nysgerrigt og længe. Og konstatere at man slet ikke ser unormal ud selv. Forfatterne understreger, at ”vi” ikke gider ligne kvinderne i reklamerne, musikvideoerne eller filmene. Vi vil have plads til at ligne os selv, skæve og skøre, behårede eller barberede, tykke eller tynde, fladbrystede eller opererede, vi skal smide de skamfulde lænker og indse, at ikke engang kvinderne i pornofilmene ser ud som kvinderne i pornofilmene.
Bogen ønsker således at tale om den såkaldt "sunde krop", derfor er emner som for eksempel spiseforstyrrelser og såkaldt "cutting" udeladt. Begrænsningens kunst er svær, og det er trist, at det går udover temaer, som i den grad præger kvindeliv i dag.
Et utroligt vigtigt emne som incest og seksuelle overgreb mod børn er, for første gang, helt væk – ud fra en ide om, at disse hører børnelivet og ikke kvindelivet til. Hvilket er stærkt misforstået. Disse mørkere sider af kvindelivet kunne tjene til at understrege den feminisme, man plæderer for i bogen: Plads til at rumme forskellige måder at være kvinde og menneske på. Det ville ikke kræve mange ekstra sider, og det kan bogen, trods sit i forvejen høje sideantal, trods alt godt bære.