Helle Pedersen og Birger Sørensen var begge fyldt 50, da de blev kærester. I dag har de levet sammen i næsten otte år. De bor i et lille lejet hus ved Rødvig på Stevns.

Men de bliver tvunget til at flytte fra deres hjem, når regeringens kontanthjælpsreform træder i kraft den 1. januar.

Birger Sørensen er på kontanthjælp og en blandt de omkring 12.000, der bliver ramt af reglerne om gensidig forsørgerpligt for samlevende par.

>>LÆS: 7 ud af 10 mener reformen er urimelig

Reformen betyder, at kontanthjælpens størrelse bliver afhængig af kærestens indtægt. Er der tale om et par uden børn, hvor kæresten tjener mere end cirka 21.000 om måneden, er der slet ingen hjælp at få.

I Birgers tilfælde vil han miste 2600 i udbetalt kontanthjælp, når reformen er helt indfaset i 2015. Til næste år er det 1300 kroner, parret vil have mindre at leve for om måneden.

- Det rammer os hårdt. Vi har ikke 2600 kroner tilbage hver måned, så var vi jo rige, siger Helle Pedersen. 

Hun er på førtidspension efter, at en arbejdsulykke midt i 90'erne ødelagde hendes fødder og ben. Hendes førtidspension er i dag på 14.746 kroner før skat - det er efter regeringens mening rigeligt til, at hun kan overtage en del af Birgers forsørgelse. 

Væk fra børnebørnene

Parret har efter et svært halvår med masser af bekymringer for fremtiden taget konsekvensen og besluttet sig for at flytte 120 kilometer væk fra de fire børnebørn, som bor i Rødvig. De har fundet en bolig i Bandholm på Lolland, hvor huslejen er det halve af de 6500, de betaler for huset på Stevns. 

- Det er næsten ikke til at bære at skulle væk fra børnebørnene, men der er ikke andet at gøre, konstaterer Helle Pedersen. 

- I dag går jeg med et af børnebørnene til gymnastik en gang om ugen. Det er ikke fordi jeg selv kan lave gymnastik, men vi har det så sjovt og kommer tæt på hinanden. Det er slut nu. Vi har også kunne træde til, hvis et af børnene er syge. Nu bliver det noget med kun at ses til fødselsdage. Der er halvanden times kørsel hver vej, tilføjer hun.

Med den her reform tager man statens forpligtelser og lægger den over på private personer.

Birger Sørensen

For Birger Sørensen har tiden siden offentliggørelsen af kontanthjælpsreformen været et helvede. Han er blevet ramt af en depression og har svært ved at overskue fremtiden. 

-  Det er selvfølgelig rart, at vi har fundet en form for løsning nu, men jeg ville meget hellere være blevet boende. Det er lidt ligesom at blive sat på gaden, siger han.

Parret understreger, at de ikke er blandt dem, som bliver hårdest ramt. De har haft kontakt til mange andre på kontanthjælp, som er i en sværere situation. 

Men de føler det dybt urimeligt, at de får skåret så kraftigt i deres indtægt. De er på førtidspension og kontanthjælp, fordi de ikke har andre muligheder.

Birger Sørensen er i dag 61 år. Han blev i sin tid uddannet som elektroingeniør, men fik siden sit eget edb-firma. Da han i 2003 kom tilbage til Danmark efter fire år års ophold i USA, kunne han ikke få arbejde og røg derfor på den lave starthjælp. 4200 kroner fik han udbetalt om måneden i de første syv år efter hjemkomsten til Danmark. 

- Det kan man ikke leve af, så jeg var først økonomisk afhængig af min gamle mor, siden af Helle, da vi flyttede sammen, forklarer Birger Sørensen.

En hård sommer

Hans glæde var stor, da han for tre år siden blev berettiget til en almindelig kontanthjælp på godt 10.000 om måneden før skat. Allerhelst ville han have et arbejde.

- Jeg har søgt masser af job i årenes løb og jeg er velkvalificeret, men bliver valgt fra på grund af alder, siger han. 

I dag spænder et stadigt dårligere helbred sammen med alderen ben for håbet om at finde et arbejde. Birger Sørensen lider af lungesygdommen KOL, som bliver værre og værre. Derudover har han dårlig ryg og har været ramt af depression siden offentliggørelsen af kontanthjælpsreformen. 

- Jeg kunne slet ikke ha' det, da det gik op for mig, hvad reformen betød. Jeg har gennem hele mit liv betalt skat. Så regner man med at blive hjulpet, når der er brug for det. Man forventer ikke, at man pludselig skal blive til en økonomisk byrde for et andet menneske, siger Birger Sørensen. 

Han har svært ved at holde tårene tilbage, når han skal tale om det sidste halve års tid. 

- Det har været en rigtig grim sommer. Forestil dig hvordan det er at se på sin kæreste og vide, at han tænker: Går hun nu fra mig, vil hun forsørge mig, det er jo hende, som bestemmer? Det giver en forfærdelig magtesløshed, siger Helle Pedersen. 

- Utallige er de nætter, hvor jeg har ligget vågen og diskuteret med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og prøvet at forklare hende, at det her slet ikke hænger sammen, tilføjer hun. 

Reformen har påvirket Helle og Birgers indbyrdes forhold. I forløbet har de været inde i konkrete overvejelser af at flytte fra hinanden for at få økonomien til at hænge sammen. Det ville betyde, at Helle ville få en fuld førtidspension, som er knap 3000 kroner højere, end den pension hun får som samlevende. Og Birger ville kunne få fuld kontanthjælp. 

- Lige efter offentliggørelsen af kontanthjælpsreformen trak vi os fra hinanden. Det var som om vi forberedte os på, at det nok ville ende med, at vi måtte gå fra hinanden, fortæller Helle Pedersen.

- Men så besluttede vi os for, at vi ville leve på en sten i 2014, stoppe med at spise kød og spise masser af risengrød og så finde noget andet at bo i. Så faldt der ligesom ro på. I dag vil jeg snarere sige, at det har styrket vores forhold. Vi er blevet gode til at fortælle, hvor godt vi kan li' hinanden, tilføjer hun og får et kærligt nik fra Birger.

Man moderniserer da ikke en forældet lov ved at få den til at gælde for flere.

Helle Pedersen

De er enige om, at noget af det værste ved reformen er, at de bliver frataget retten til at bestemme over deres eget liv. 

Helle Pedersen citerer Jonas Christoffersen, direktør for Dansk Institut for Menneskerettigheder, for følgende udtalelse:

"Man har ret til at deltage i beslutninger, der vedrører ens eget liv. Det gælder på alle mulige områder."

- Det er så vigtigt. Det handler om vores menneskeret og den tilsidesætter regeringen for at spare nogle håndører, siger Helle Pedersen. 

Hun var blandt dem som jublede, da der kom en ny regering i 2011.

- Jeg tænkte; Juhu, det kan ikke være bedre. Vi blev så glade, da de afskaffede fattigdomsydelserne. Og så svigter de os nu. Det er næsten ikke til at bære. Nu kommer vi tilbage i den samme økonomiske situation, som da Birger var på starthjælp. 

Mette Frederiksen betegner indførelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende som en modernisering af loven. Forsørgerpligten gælder allerede for gifte par, nu udvides den til at omfatte alle par, "så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre", som ministeren udtrykker det. 

- Men man moderniserer da ikke en forældet lov ved at få den til at gælde for flere, siger Helle Pedersen. 

Hun henviser til, at den første lov om gensidig forsørgelse stammer tilbage fra 1926. 

- Dengang blev den lavet for at beskytte konen og børnene i en familie og forhindre, at manden kunne drikke hele lønnen op. Konen kunne gå på kommunen og få penge, som efterfølgende blev trukket i mandens løn. Formålet var at beskytte familien. Nu bruges gensidig forsørgerpligt til at splitte familier og sætte dem på gaden.

Frygter fremtiden

Birger Sørensen fremhæver, at der siden 1926 er sket en udvikling i samfundet, hvor en familie i dag er afhængig af to indtægter, samtidig med at det er blevet normen, at det enkelte menneske er økonomisk uafhængig og råder over sin egen indtægt. 

- Med den her reform tager man statens forpligtelser og lægger den over på private personer, mener han.

Mette Frederiksen lægger vægt på at gifte og papirløse par bliver ligestillede med loven. Heller ikke det argument accepterer Helle og Birger. De henviser til at skatteregler og arveregler ikke er de samme for gifte og samlevende. Her er ikke indført ligestilling. 

Samlevende kan for eksempel ikke få kærestens personfradrag, og de arver heller ikke automatisk hinanden. 

Helle og Birger har sat sig godt ind i reglerne blandt andet gennem samtalerne med andre i samme situation på Facebookgruppen "Gensidig forsørgerpligt nej tak". 

- Det har både været en hjælp og et helvede at være med i gruppen. En hjælp at snakke med andre i samme situation, men også et helvede at høre om al elendigheden. Folk er bange, desperate og kede af det, fortæller Helle Pedersen.

For Birger blev det for hårdt, han kunne ikke holde til det og måtte melde sig ud af gruppen. 

Selvom de har fundet en løsning her og nu, frygter parret fremtiden.

- Hvad bliver det næste. Jeg tror ikke, at det stopper her. Det her ligner nærmest en udrensning af syge, fattige og arbejdsløse, erklærer Helle Pedersen.