Sidste år kom den dejlige og smukke biografi "Eik Skalø – spejder og steppeulv", om den mytologiske sanger og sangskriver i den legendariske danske beatgruppe Steppeulvene, der forsvandt på et trip til Indien.
Biografien fik Eiks efterladte søster Iben Lassen, ikke at forveksle med Eiks kæreste Iben Nagel Rasmussen, til at gå på loftet og åbne en kasse med breve skrevet af broderen. Søsteren indleder og kommenterer brevene på solidarisk vis, og brevene er en gave til rocklitteraturen, i anledning af det er 45-året for hans død.
Brevene indeholder skriverier fra de tidlige 60’eres Paris over sommeren 1967 med Steppeulvene i København til den sidste rejse i Indien 1968. De fortæller om en ung mands udvikling fra ulveunge til steppeulv. Fra spejderdreng til hippie – og unik kunstner.
De omkring 100 hidtil upublicerede breve fra årene 1964-68 afslører, hvad der fik en intellektuel fyr til at appellere til fornuften i det danske retsvæsen, da han sad i sin celle i 1964 i Helsingør og ventede på en af landets første narkodomme.
De fortæller også, hvad de drev hippier til at tage på deres trips til Østen.
Da Steppeulvenes legendariske album HIP, det eneste med Skaløe, udkom i 1967, var han i Kabul i Afghanistan på vej til Pakistan. Brevene viser, at det mere var de intellektuelle udfordringer end musikken, der drev ham. Både fysisk og intellektuelt var han hele tiden på vej. Det er yderst spændene at følge Skaløes tanker om dette og hint. Vedkommende og indsigtsfuldt.
Bortset fra afskedsbrevene er resten afsendt fra Pakistan, oktober 1968. Han var da på vej til Kathmandu. Brevene giver et godt tidsbillede
Bogen er fuld af vidunderlige fotos, tegninger og vignetter fra brevene. Godt der ikke fandtes sms og mailboks dengang. Grafisk utrolig smuk. I bogen findes der desuden fem kort, hvor læseren år for år, kan følge vejen af rågummisåler – fra Sjælland til Indien.
At myten om steppeulven Skaløe fortsat tiltrækker, bevises ved de mange bøger, der er udkommet. Albummet sælger fortsat, og der er netop er påbegyndt en filmindspilning om hans kærlighed til Iben Nagel Rasmussen. "Itsi Bitsi" hedder den. Det var Eik Skaløes kælenavn til hende og titlen på deres måske mest kendte sang.
Udover over HIP er der kun udgivet et livealbum med Steppeulvene, og her medvirker Skaløe ikke