"Hvad sker der med menneskeligheden, samværet, fællesskabet i disse år, hvor stadig færre bestemmer over stadig flere? Hvad sker der med festen, de varme hænder og ømme kys, når det hele handler om at gøre, hvad der bliver sagt, og når et bliver vigtigst at bukke for magten og gå i takt?"

Store spørgsmål, men hvis nogen kan stille dem, er det Danmarks politiske sanger Arne Würgler. Så det gør han. Med 17 numre på dobbelt-cd'en "Det der er" kaster han sig iført verbalt baseball-bat, pigsko og oprørstrangens skarptslebne sværd sig ud i kampen mod borgerskabet apati og fravær af andre holdninger end de, der øger banksaldoen.

For Arne Würgler er den politiske vise andet og meget mere end endnu et slagord. Han slår gerne hovedet mod muren og tager de øretæver, der følger med. "Oprøret ser ud til at blive min skæbne. Det er ikke noget, jeg har besluttet", skriver han i teksthæftets forord.

Sammen med sine spillekammerater Nils Tuxen på guitar, Sine Bach rüttel og den tyske producent og arrangør Werner Becker spidder Arne Würgler denne verdens lunkne røvhuller. Med nye tekster og melodier som "Jeg er en rigtig lømmel", "Hjemløs", "Æd de rige", anti-krigssangene "Støt vore drenge" og "Små bange pindsvin" bliver hans lyrik et livgivende våben i kampen for menneskelig værdighed og mod magthavernes vilkårlige undertrykkelse.

Der brænder en særlig ild i Arne Würglers elegante ordlege. Han rimer ikke hjerte med smerte, fordi det er det nemmeste, men fordi det netop er så forbandet svært at skrive om dette samfunds fortabte uden at lyde banal. Men rolig nu! Der er ikke noget banalt ved "Det der er". Det er ord af og fra et indre, der stadig evner at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

"Du minder mig om noget. Ingen kan forstå. En spejling i det fjerne. Vi aldrig helt kan nå", slutter han "Det der er". Selv er Arne Würgler en evig påmindelse om, at der er masser at kæmpe for, og at ordet er det skarpeste sværd. Eller som Nordahl Grieg sagde det for over 90 år siden: "Troen på livet vort, menneskets værd".