Tanken om rent frugt og grønt uden sprøjtemidler og ekstremt lange transportdistancer rørte først på sig herhjemme i 70'erne og de tidlige 80'ere. Dengang var der stadig et godt stykke vej fra ildsjælenes idealisme til økotankens rodslagning i den brede befolknings hjerter. 

I løbet af 90'erne vænnede vi os til at se det røde Ø-mærke i supermarkedet, men det var stadig mest for de frelste. Økologiske varer var meget dyrere end konventionelle, og den idealistiske tilgang skulle kunne bakkes op af en sund økonomi. Hvis det bare stod til supermarkedskæderne, ville det utvivlsomt blive ved med at være sådan i mange år fremover. Men nu har kølediskene fået konkurrence.

Fødevarefællesskabet

Fødevarefællesskabet er din genvej til det økologiske. Måske har du allerede hørt om det, måske har du køkkenet fuldt af kål og andet godt fra dit lokale fødevarefællesskab. Men er du ikke stødt på det før, så er her en idé, vi gerne vil være med til at give vind i sejlene.

Som fællesskab handler vi kun på vegne af vores medlemmer og ikke på vegne af en profitsøgende industri
Fødevarefællesskabet

Det første fødevarefællesskab blev grundlagt på Nørrebro i 2008. Idéen var, at forbrugerne organiserede sig, og selv købte ind direkte hos økolandmanden, og dermed sprang det dyre forhandlerled over. Københavns fødevarefællesskab skriver om sig selv:

"Som fællesskab handler vi kun på vegne af vores medlemmer og ikke på vegne af en profitsøgende industri. Ethvert overskud i foreningen går derfor til lavere fødevarepriser, udvikling af foreningen eller til godgørende sociale projekter i byen omkring os. Denne fælles indsats gør det muligt at holde priser, der gør, at alle kan have råd til at købe økologisk".

Alternativt og aktivistisk, det lugter lidt af socialisme. Idéen kunne have levet ubemærket videre i en kælder på Nørrebro, men i 10'erne siver økotanken ikke bare stille rundt i helsekostforretninger længere, den har fået rigtig mange ben at gå på.

Det alternative afskrækker ikke det økologisk sindede bymenneske, og i 2014 talte det københavnske fødevarefællesskab 3200 aktive medlemmer, som alle har accepteret at yde tre timers aktivisme om måneden, for at få mulighed for at købe en ugentlig 5-8 kilos pose økologisk frugt og grønt for 100 kr. 

Der er grøde i kælderen

Fødevarefællesskabets afdeling på Nørrebro gør ugens poser gøres klar til afhentning. En håndfuld aktivister bemander et langt pakkebord med bunker af rosenkål på stokke, ærteskud, kasser med portobellosvampe, æbler og andre gode ting, der nok måtte få sundhedsmyndighederne til at klappe i hænderne.

Der er en afslappet atmosfære. Det er ikke til at mærke, at der i løbet af de næste timer skal fordeles et halvt ton frugt og grønt i brune papirsposer, så hele ugens levering kan være afhentet senest kl. 19 samme aften.

Det er simpelthen en god idé. På denne måde kan vi få lokale ting, der ikke er hentet fra den anden side af jorden

Mona, aktivist

Mona, der skriver dagens pose-indhold op på tavlen, fortæller, hvad der driver hende til at møde op i en kælder for at pakke grøntsager en onsdag eftermiddag. "Det er simpelthen en god idé. På denne måde kan vi få lokale ting, der ikke er hentet fra den anden side af jorden", siger hun.

En anden af dagens aktivister, fortæller, at han er med for at støtte det gode initiativ. "Vi får årstidens friske grønt fra lokale landmænd. Det er ikke nødvendigvis billigere, men det er ikke en grund til at lade være. Det er jo økologisk".

Fødevarefællesskabet ville ikke være noget uden aktivister. Der er ikke lønnede ansatte, der lige kan springe til og klare vagten, hvis der ikke dukker nogen op. Til gengæld kan man ikke melde sig ind, uden at acceptere at tage en månedlig vagt, uanset hvor meget eller lidt man køber.

En vagt hver 6. til 7. uge

Hvis du spekulerer på, om du kan betale dig fra at tage vagter, er Fællesskabets svar: "Jo da. Så skal du bare købe dine fødevarer i SuperBest eller Irma eller SuperBrugsen, hvor medarbejdernes arbejde er lagt ind i den højere pris, som du betaler for varerne!"

For nogle medlemmer kan det godt være svært at få tid til det hele, selvom man kun skal sørge for at tage én vagt om måneden. Men på Nørrebro er der faktisk så mange medlemmer, at den månedlige vagt kun skal tages hver sjette til syvende uge.

Man er heller ikke forpligtet til at købe ugens pose. "Hvis der er en uge, hvor man ikke vil købe en pose, så lader man bare være. Man bestiller poser fra uge til uge, og der er ikke noget minimum, man skal bestille i løbet af en måned." 

I det lille lokale under fortovshøjde er pakningen ved at komme på skinner, og besøget rundes af med spørgsmålet, om der er et telefonnummer, man kan ringe til, hvis der skulle være flere spørgsmål. Der ledes i telefonlisterne efter et nummer, der kunne være relevant, men det er ikke så enkelt. "Der er jo ikke nogen ledelse som sådan, der er ikke et kontor", er forklaringen - et udtryk for, i hvor høj grad organisationen består af sine medlemmer, og kun fungerer i kraft af deres indsats.

Oppe på fortovet, fra rendestenen og hen til trappen, er et lille spor af tabte rosenkål eneste tegn på, at der er et aktivt fødevarefællesskab på arbejde i kælderen under stenbroen.