22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Frisindets yderste grænse

Frisindets yderste grænse

"Krøyers yderste nat" er historien om, at frisind ikke skal forveksles med angsten for ensomhed.

Der er lagt op til en erotisk hyggejulenat for Marie Krøyer og hendes elsker Hugo Alfvén, da P.S. Krøyer uventet dukker op på udgang fra Middelfart Sindssygehospital.
FOTO: Thomas Petri
Hugo Alfvén og Marie Krøyer har et problem: De vil gerne giftes, men P.S. Krøyer siger nej til skilsmisse.
FOTO: Thomas Petri
Det går langsomt op for P.S. Krøyer, at Marie ikke er interesseret i at genoptage samlivet med ham.
FOTO: Thomas Petri
Sygdommen overmander til sidst P.S. Krøyer, der for sidste gang nyder en putter i sin elskede hustrus favn.
FOTO: Thomas Petri

Det er 11 år siden, at Vivian Nielsens "Den yderste nat" om P.S. Krøyer (1851-1909), hans hustru Marie Krøyer ((1867-1940), født Triepcke og den svenske komponist Hugo Alfvén (1872-1960), fik premiere på Vendsyssel Teater. Nu kan den ses på Folketeatrets Hippodromen med Preben Kristensen i rollen som den store maler, Maibritt Saerens som hans smukke hustru og Kenneth Christensen som den pigeglade kvindebedårer.

Det er juleaften 1905 på Skagen. Mens Krøyer angiveligt er indlagt på Middelfart Sindssygehospital, slipper Marie og Hugo erotikken løs i det berømte krøyerske strandhus. Det ligner en ganske almindelig dag i datidens frisindede kunstnerliv. Krøyer har sågar bifaldt, at de to elskendes mødes i hans hus, når blot de ikke boller i hans ægteseng!

Men skinnet bedrager. Marie Krøye er ingen løssluppen frille. Da hun blev gift som 22-årig med P.S. Krøyer var hun en af sin tids største malertalenter, lige som sin otte år ældre veninde Anna Ancher (1859-1935), gift med Krøyers kollega og ven Michael Ancher.

Men kvinder havde ikke adgang til en officel kunstneruddannelse i Danmark, og i modsætning til veninden Anna er Maries liv låst af sin mands mands berømmelse. Hun ser med foragt på, at han tjener kassen på levebrødskunst uden sjæl, dybde eller konflikt.

Trods alt frisind vil P. S. Krøyer ikke skilles fra Marie, som er er bange for at miste datteren Vibeke, hvis hun flytter sammen med sin elsker mod hans vilje. Han på sin side står på foran en stor karriere, men hans hang til kvinder truer med at gøre ham upopulær på de bonede gulve.

Sådan ser tingene ud, da en oprømt P.S. Krøyer uventet brager ind af døren til sit strandhus i Skagen for at holde jul med sin kone - med eller uden elsker. Spillet kan tage sin begyndelse.

"Krøyers yderste nat" er en fascinerende fortælling om frisindets grænser, angsten for ensomhed og længsel efter at komme videre. Taberen i det spil er den berømte maler, hvis tiltagende sindssyge formentlig hverken skyldes syfillis eller medfødt sindssyge, men blyforgiftning forårsaget af tidens farver.

Det er klassisk teater, hvor drama rimer på forløsning med smukt spil i en fin scenografi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2014 - 14:45   19. mar. 2014 - 15:13

Teater

Gert Poder
Anmelder
Krøyers yderste nat

Krøyers yderste nat. Manus: Vivian NIelsen. Instruktion: Jacob Schjødt. Scenografi: Carsten Burke Kristensen. Folketeatret, Hippodromen, til 26. april 2014.

Vurdering

Af tekniske årsager er anmeldelser på nettet ikke ledsaget af anmelderens vurdering. Vi arbejder på at løse problemet. "Krøyers yderste nat" får fire stjerner.