Borgerskabets dekadence har gennem årene været skildret i mange film. Den mest berømte i nyere tid er nok "Titanic", hvor borgerskabet nærmest gik til grunde sammen med luksuslineren.

Med fascismens fremmarch i begyndelsen af 30’erne får filmen også en stærk historisk dimension.

"The Grand Budapest Hotel", som også er filmens titel, er et stort og velrenommeret luksushotel med wellness og spabade, bygget i starten af 1900-tallet og ligger i den lille stat Zubrowka, som til lejligheden er en fiktiv stat i et bjergområde, der nærmest minder om Østrig.

På dette fornemme hotel kommer det finere borgerskab med masser af penge og opvartes i hoved og røv af et personale, som kender deres pladser i hierarkiet og kun kan drømme om selv at kunne leve som borgerskabet.

Den overperfekte portier Gustave H (Ralph Fiennes) styrer hårdt og retfærdigt sit personale, men derudover bliver der også tid til at kurtisere de ældre damer, som for en kort stund igen kan føle sig unge og tiltrækkende.

Særligt den stenrige Madame D (Tilda Swinton), får så meget opmærksomhed, at hun efter sin død har testamenteret Gustave H et berømt og meget dyrt maleri.

Men Madame D har mange griske arvinger, og de kan slet ikke indse, at en "simpel" portier skulle arve et så værdifuldt billede. Så portieren og den for nylig ansatte piccolo Zero (Tony Revolori) drager til Madame D’s slot og stjæler billedet. De bliver nu forfulgt af den ældste søn og hans hårdhændede håndlanger, og det meste af filmen går det over stok og sten med mange morsomme og pudsige situationer.

I hænderne på den tre gange Oscarnominerede instruktør Wes Anderson bliver denne lidt banale handling til en god og underholdende film, der hele tiden overrasker og hvor alle skuespillere er i topklasse.

Med fascismens fremmarch i begyndelsen af 30’erne får filmen også en stærk historisk dimension. Den lille republik Zubrowka bliver et symbol på en række østeuropæiske lande, som i slutningen af 1920’erne og i begyndelsen af 30’erne fik fascistisk styre. 

En god, morsom og absolut underholdende film skabt af en dygtig og fantasifuld instruktør og med skuespillere helt i top, skal man ikke kimse af. Man føler sig i godt selskab, og som god socialist kan man godt more sig over borgerskabets opstyltethed og dekadence.