Folkebiblioteket er et af det danske velfærdssamfunds perler. Danmark har formentlig verdens bedst udviklede biblioteksvæsen, og på overfladen virker alt i fineste orden. De danske folkebiblioteker er en succes. Antallet af besøgende er steget med næsten en halv million fra 2009 til 2012, hvor 36,5 millioner besøgte landets 97 hovedbiblioteker, 352 filialer og 33 bogbusser. De sørgede for 42 millioner fysiske udlån og 14 millioner digitale udlån.

Antallet af udlånssteder er blevet halveret siden 1988, fra cirka 1100 til under 500. 

Men tallene lyver. Kun 55 procent af befolkningen bruger biblioteket mindst én gang om året, og kun 35 procent mindst én gang om måneden. Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at antallet biblioteksbrugere er faldet fra to tredjedele til næsten halvdelen.

Der findes ingen undersøgelser af årsagen til faldet, men en af årsagerne kunne være skiftende regeringers krav til kommunerne om at spare. Antallet af udlånssteder er blevet halveret siden 1988, fra cirka 1100 til under 500.

Kommunalreformen i 2007 fjernede 125 hovedbiblioteker fra landkortet, og landets 97 kommuner har siden skåret folkebibliotekernes budgetter med næsten 100 millioner kroner fra 2009 til 2012. I samme periode er materialeudgifterne faldet med 15 procent.

Fremtidens Biblioteker

Denne cocktail af færre biblioteker, ringere materialer og færre bibliotekarer til rådgivning og vejledning af især bibliotekernes nye brugere begynder nu at kunne aflæses i bibliotekernes undersøgelser af sig selv.

Rapporten har undersøgt danskernes biblioteks-brug - eller mangel på samme - for at kunne give et bud på, hvad fremtidens biblioteker skal være.

Tænketanken Fremtidens Bibliotek, der er nedsat af branchens interesseorganisationer, konstaterer i en stor undersøgelse, der bygger på en opdeling af bibliotekernes brugere i 10 gruppetyper, at det begynder at knibe med at få de unge til at bruge bibliotekerne.

Undersøgelsen "Fremtidens Biblioteker", der er foretaget af Moos-Bjerre Analyse for Tænketanken, blev præsenteret på en stor konference på Nørrebro Teater den 6. marts. Rapporten har undersøgt danskernes biblioteksbrug - eller mangel på samme - for at kunne give et bud på, hvad fremtidens biblioteker skal være.

"Hvad indeholder de? Hvilke services tilbyder de. Hvilke kompetencer har de? Til hvilke borgere henvender de sig? Hvilke fremtidige samfundsogaver og behov er folkebibliotekerne med til at løfte?, spørger Tænketanken i Hovedpræsentationens indledning.

Fokus på de unge

Der er åbenbart nok at tage fat på for at øge den såkaldte brugerandel, der er defineret som antallet af danskere, der bruger biblioteket mindst én gang om året og mindst én gang om måneden. Undersøgelsen viser stor spredning fordelt på landets fem regioner og på de 10 segmenter (grupper, red.), som Tænketanken har skabt.

"Undersøgelsen sætter særligt fokus på de unge. For det første er der i dag en forholdsvis stor nedgang i brugerandel blandt de unge. For det andet er de unge den kommende generation af biblioteksbrugere", skriver Tænketanken. 

For at få et mere korrekt kig ind i ungdommens valg og fravalg af fremtidens  bibliotekets tilbud har Tænketanken erstattet den gamle opdeling af de unge i en samlet målgruppe af 15 - 29-årige med fire nye grupper, der ialt udgør 26 procent af befolkningen.

To af disse grupper er "unge under ungdomsuddannelse" og "unge på videregående uddannelse". De udgør ialt 15 procent af befolkningen, og de to grupper har henholdvis højeste og tredjehøjeste brugerandel. Men de er blandt de mindst tilfredse med bibliotekerne, og de vurderer begge, at de vil bruge biblioteket mindre i fremtiden.

Den unge arbejder

Den tredje store gruppe, "den unge arbejder", udgør ni procent af befolkningen. Den består af de 20-29 årige med færrest under uddannelse (14 procent), 23 procent i ufaglært arbejde og 18 procent hverken i arbejde eller under uddannelse.

Ifølge rapporten føler mange, at de "ikke selv kan deltage aktivt og bidrage til plevelser og udbytte på biblioteket". De oplever desuden lav personlig værdi ved at bruge det.

Gruppen, der af en deltager på konferencen om tænketankens rapport blev kaldt for "gruppen af Brøndby-fan", har ifølge undersøgelsen den laveste brugerandel af de unge med hver anden én gang om året og hver fjerde en gang om måneden.

"Den unge arbejder" er også ret negativ i sin vurdering af biblioteket. Ifølge rapporten føler mange, at de "ikke selv kan deltage aktivt og bidrage til plevelser og udbytte på biblioteket". De oplever desuden lav personlig værdi ved at bruge det.

Gruppens deltagere er samtidig de unge, der er i størst risiko for ikke at få en uddannelse. Kun hver 10. interesserer sig for skønlitteratur, hver 33. for faglitteratur og hver 11. for politik og samfundsforhold.  Til gengæld er de blandt de flittigste brugere af nyere digitale medier, herunder de sociale medier - uden for biblioteket.

Spydspids for fællesskabet

Kulturminister Marianne Jelved satte ved konferencen blandt andet fokus på folkebibliotekernes samfundsmæssige betydning, og udfordringerne fra den stigende digitalisering og borgernes øgede individualisering.

Kulturministeren understregede, at folkebibliotekernes økonomi er en del af det kommunale selvstyre, som regeringen ikke kan blande sig i.

"I dag er biblioteket kolossalt udfordret i forhold til oplysningsforpligtelsen, og bibliotekernes forpligtelse til at bidrage til en demokratisk dannelse af borgere, medborgere, unionsborgere og verdensborgere. I den situation skal bibliotekerne se sig selv som en spydspids for fællesskabet", sagde kulturministeren.

Kulturministeren understregede, at folkebibliotekernes økonomi er en del af det kommunale selvstyre, som regeringen ikke kan blande sig i.