10 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Guldtræner giver sunde råd til Arbejderens læsere

Træn med Kim Jensen

Guldtræner giver sunde råd til Arbejderens læsere

De progressive bevægelser er kun så stærke som deres medlemmer. Pas godt på dig selv og vær aktiv - og aktivist - længere.

Kim Jensen som tilskuer ved BMX-konkurrencen til OL.
FOTO: Kim Jensen
1 af 1

Kim Jensen, tidligere assisterende træner for Danmarks guldvindende kvindelandshold i håndbold, er også mangeårig læser af Arbejderen. Han ved, at det er hårdt at leve, særligt hvis man er arbejder.

Kim spillede selv professionel håndbold i 80'erne og scorede ikke mindre end 91 mål for herrelandsholdet. Siden har han assisteret som træner for kvinderne, og er i dag tilknyttet Aalborg Sportshøjskole, hvor han underviser i kajak, kano, mountainbike, snowboard, håndbold og windsurfing. 

Som assistenttræner for håndboldpigerne har vi allesammen haft fornøjelsen af hans indsats på tv-skærmene, men nu vil han gøre en indsats for at sikre din sundhed her på arbejderen.dk.

Arbejdere lever ikke så længe som akademikere

Grunden er, at der er brug for en ekstra indsats, hvis man som arbejder skal opnå de samme sundhedsfordele som akademikere. Det er ikke bare fordi, det er nemmere at komme alvorligt til skade, hvis man falder ned af et stillads end af en kontorstol. Det er nemlig ikke kun farlige arbejdspladser, der kræver leveår af den danske arbejderklasse.

I 2012 lavede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd en rapport, der viste, at folk med lange uddannelser lever længere end ufaglærte. Arbejdsulykker og hårdt arbejdsmiljø er kun en del af årsagen. Rapporten viser, at det arbejdende folk ikke er begyndt at dø tidligere end før - de får bare ikke lagt flere år til deres forventede levealder i samme takt som de bedre stillede.

Det arbejdende folk er ikke begyndt at dø tidligere end før - de får bare ikke lagt flere år til deres forventede levealder i samme takt som de bedre stillede

Årsagen er, at det øgede fokus på motion og sundhed har mest gennemslagskraft blandt veluddannede. Ufaglærte og folk med kortere uddannelser hopper ikke helt så nemt med på sundhedsvognen, og konsekvensen er, at de lever helt op til syv år kortere end akademikere.

Kim Jensen vil gerne gøre sit for at ændre denne tendens.

Fremover vil han dele inspiration og gode råd til en sundere livsstil med Arbejderens læsere. I første omgang får du en række øvelser, som kan hjælpe dig med at beholde din førlighed længere. 

Vi håber du vil være med til at tage kampen op imod statistikken. Øvelserne er her:

>>Træn med Kim Jensen I

>>Træn med Kim Jensen II

God træning!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2014 - 09:59   25. mar. 2020 - 09:53

Livsstil

Af Jette Gnudtzmann
Dit liv

De fleste medier har en livsstilssektion. Arbejderen.dk er ingen undtagelse, men her kan du ikke læse om dyre ferierejser, drømmeboligen til fem millioner eller den nyeste bilmodel.

Vi sætter fokus på de mange alternative ideer til at få et godt liv - i stort og småt - som findes blandt Arbejderens læsere.

Jette Gnudtzmann

Uddannet bibliotekar, cand. scient soc., løbetræner og mangeårig håndarbejdsentusiast.