23 Apr 2026  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kamp, frihed og håb

Kamp, frihed og håb

Samtidig med mange gribende scener i Nelson og Winnie Mandelas liv er ”Vejen til frihed” også fuld af bidrag til diskussionen om frihedskamp eller terrorisme.

Når biograflærredet blænder op for den sydafrikanske natur i al dens storslåethed, betages man af al denne rigdom i skønhed, natur og resourcer. Hvad er det så, der går galt for menneskene? Hvorfor kan man ikke leve i fred og fordragelighed på Moder Jord?

Instruktøren Justin Chadwick skildrer i mange gribende scener, hvad det har kostet at Mandela holdt fast i sine principper.

"Mandela – Vejen til frihed" giver en del af svaret ved at vise et kapitel i Sydafrikas historie med klassekamp og grusomheder fra et apartheidstyre, der adskiller sort og farvet fra hvid, for at forplumre klassekampen og skrabe rigdomme til sig.

Den unge Mandela vokser op langt ude på landet fuldt overbevist om, at det vigtigste i verden er at være et stolt medlem af Xhoxa-nationen. Mødet med det regime, der egentlig styrer Sydafrika og senere indfører apartheid ved lov, ansporer ham til at blive advokat for de uretfærdigt behandlede.

Først ved mødet med ANC-folk som Walter Sisulu og Ahmed Kathrada, bliver han klar over nødvendigheden af organiseret kamp mod apartheid-styret. Samtidig får han ny kone, og flere børn, som han elsker højt, men ikke bruger meget tid på, da kampen fylder alt.

Menneskelig rigdom og prøvelser

Instruktøren Justin Chadwick skildrer i mange gribende scener, hvad det har kostet men også ført frem til, at Mandela holdt fast i sine principper. Især den scene, hvor Mandela og de andre ANC-ledere har fået deres livtidsdom. Nelson vender sig mod Winnie Mandela og griber hendes hænder.

"Mandela – Vejen til frihed" er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi og følger ham gennem et liv i stor menneskelig rigdom og prøvelser, der kunne have ført til hans død langt før tid.

Højdepunktet er selvfølgelig, da han bliver fri af fængslet, men ikke uden dystre undertoner. Forholdet til hans kone Winnie er slidt ned, og hans løsladelse fører ikke automatisk til alle sydafrikaneres frihed. Der er uro. Her er instruktøren Justin Chadwick tro mod de underliggende konflikter. Også at de unge, der kæmper i gaderne, er dybt utilfredse med de ældre i ANC.

Som med mange andre film for tiden, er det moderne at lave drejebogen ud fra hovedpersonens selvbiografi. "Based on a true story" – så kan man ikke komme tættere på virkeligheden eller hvad?

Mandelas egne erindringer er en særdeles spændende bog, men det er personens egen subjektive fortælling. Hans liv, virke og beslutninger giver inspiration til mange diskussioner i dag.

Terrorisme eller frihedskamp

Filmen viser modigt modstandskampen i Sydafrika, efter ANC's beslutning om at begynde den væbnede kamp, sprænge fabrikker og apartheidstyrets vigtige bygninger. Ikke fordi, det er kampen i sig selv, men fordi alle bønner og protester mod apartheidstyret bliver mødt med vold og drab. På den måde bliver filmen et vigtigt bidrag i diskussionen om, hvornår man kan kalde det terrorisme eller frihedskamp.

En svaghed ved filmen kommer frem i instruktørens skildring af lederen. Først bliver han vist som en del af kollektivet, Mandela i ANC’s ledelse. Det begynder så godt for efterhånden at fokusere på Mandela, som individet og de individuelle handlinger. Ingen tvivl om at Mandela var en stærk personlighed, og måske også har gået sine egne veje, men fællesskabet og konflikterne med de andre i ANC’s ledelse glider i baggrunden.

Glæd dig til gode skuespillerpræstationer af Idris Elba som Mandela, Naomie Harris som en mangesidet Winnie Mandela, Tony Kgoroge og Riiad Moosa, som Sisulu og Kathrada, Mandelas nærmeste kampfæller.

11. feb. 2014 - 12:10   14. feb. 2014 - 16:17

Filmanmeldelse

De mener allesammen noget om min erhvervsskole

Debatten har været heftig på erhvervsskoleområdet. Næsten alle har haft en holdning og en forklaring på alle problemerne – lige fra manglende prestige til dyr kantine – og ingen er heller bange for at komme med deres holdninger. Uanset hvor lidt forstand de reelt har på, hvordan min erhvervsskole fungerer.

Man vælger et fag, fordi man har en kærlighed til det at kunne skabe noget med sine hænder og noget andre kan bruge.

Alle fra ”Danske erhvervsskoler – lederne” til undervisningsministeren og tænketanken KRAKA, ja, selv Margrethe Vestager fra de Radikale, er kommet med ”fine” indspil til debatten om, hvordan vi skal reformere erhvervsuddannelserne. De er forskellige i motivation og mål, men bærer alle præg af akademisering. Hvorfor ved jeg ikke, men en ting er jeg sikker på: en akademisering vil blive en kold kiste for arbejdsmarkedets uddannelser.

Et eksempel på den akademiske tankegang, og søm i kisten, er at sige, at karakteradgangskrav øger prestigen i uddannelsen.

Tømrer eller revisor?

Jeg har aldrig mødt nogen noget som helst sted, der ville vælge én uddannelse frem for en anden på grund af karakterkrav. Og jeg tvivler rigtig meget på, at Jens Jensen eller en anden ung mand ville overveje tømreruddannelsen, hvis han var fast besluttet på at blive statsautoriseret revisor, bare fordi det nu kræver lidt mere at blive tømrer.

Grunden til, at man vælger et fag og bliver ved, er, fordi man har en kærlighed til det at kunne skabe noget med sine hænder, og gerne vil skabe ting, som andre kan bruge. Om det så er den grafiske tekniker, som laver et banner eller mureren, der murer et hus. Man vælger ikke ét fag over et andet, bare fordi det er sværere at komme ind på.

Kigger man på måden, de snakker om vores uddannelser på, så skinner deres akademiske tankegang igennem. Bare se, når Margrethe Vestager siger, at det skal være ”mere cool” at gå på erhvervsskole… Cool?

Smed - verdens sejeste job

Jeg er ked af, hvis Vestager Vestager ikke synes, min uddannelse er ”hip” eller ”sej” nok, men nu er det sådan, at jeg synes, at min uddannelse som smed er den sejeste i hele verden.

Jeg kan både arbejde på Nordsøen som borebisse eller på et islandsk værft og bygge skibe eller gå på ”million dollar-projekter” i Dubais varme sol. Eller også kan jeg bare have et arbejde på et lille værksted udenfor byen, hvor jeg tjener en fair løn. Men det er åbenbart ikke sejt i Margrethe Vestagers akademiske optik.

Hele reformen er gennemsyret af en forfærdelig dunst af akademisering - mere skole, karakterkrav, mindre forberedelses tid til mine faglærere. Det er, som om de kære akademikere helt seriøst mener, at min skole skal konkurrere med gymnasiet om de samme elever, men det er hverken nødvendigt eller sundt for samfundet

Det betyder på ingen måde, at vi får bedre håndværkere. Det vil bare betyde, at folk som ”Faglige Finn” ikke længere vil have et sted efter folkeskolen, der er relevant for ham. Alt sammen fordi de, der tror, de ved noget og hvis ord vægter mest i debatten, ikke er dem, der går på grundforløb eller dem, der er i lære ude hos en mester. Nej, det er dem, der sidder på skolekontorerne og ved hævesænkebordene på Christiansborg.

Og ja, de tænker akademisk, fordi det er det, de kender, og højst sandsynligt er uddannet indenfor. Men så længe de tænker i akademiske løsninger på faglige problemer, vil det kun tilføje yderligere søm til erhvervsskolernes kiste.

Mandela - Vejen til frihed. Instruktør: Justin Chadwick. Har haft premiere.