Hvis EU skal overleve på sigt er der brug for at skabe en europæisk identitet. Det mener Morten Løkkegaard, medlem af EU-parlamentet for Venstre og næstformand i parlamentets kulturudvalg

Han er idemand og initiativtager til et kulturprojekt, som har samlet 19 europæiske kulturpersonligheder for at skrive et kulturcharter eller ”en ny fortælling om Europa”.

Man kan ikke skabe identitet – og da slet ikke en folkelig identitet – gennem at skabe en fortælling, som man tror, mennesker kan identificere sig med.
Helge Rørtoft-Madsen

- Jeg har arbejdet meget med det gab, der er mellem borgerne og beslutningstagerne i EU. Det gab er opstået, fordi man gennem mange år ikke har fortalt borgerne hele historien om EU-projektet. Det har skabt en indgroet skepsis hos mange mennesker, forklarer han til Arbejderen.

Ifølge Morten Løkkegaard mangler der et offentligt rum, hvor vi kan diskutere Europa-politik, og hvad det vil sige at være europæer. En diskussion som skal være med at give os en identitet som europæere.

- Hvis vi ikke føler os som europæere, er hele EU-projektet grundlæggende i fare på den lange bane. Hvis man ”kun” er dansker, bliver Bruxelles noget fremmed, siger Morten Løkkegaard og tilføjer:

- Mon ikke Arbejderens kernelæsere også ser sådan på? At EU er de andre, og Danmark det er mig.

En ny europæisk fortælling

Det var den analyse som førte til, at han gennem parlamentets kulturudvalg tog initiativ til at samle en gruppe kulturfolk for at skrive en ny europæisk fortælling og fik bevilget én million euro til projektet.

Gennem ti måneder arbejdede gruppen og mødtes tre gange. Sidste gang var i Berlin den 1. marts, hvor det nye charter, som fylder fire A4-sider, blev overrakt til Tysklands kansler Angela Merkel og formanden for EU-kommissionen José Manuel Barroso.

”Som kunstnere, intellektuelle og videnskabsmænd men først og fremmest som borgere har vi et ansvar for at deltage i debatten om fremtidens Europa. Særligt nu hvor der står så meget på spil. Det er nødvendigt at genoprette tilliden til Europa. Med de nuværende tendenser i verden er det nødvendigt at bekræfte, at vi står fast på værdier som menneskelig værdighed og demokrati. Populistiske og nationalistiske ideer må ikke få overtaget”, skriver de 19 kulturfolk i indledningen til deres nye fortælling om Europa.

Blandt de 19 kulturpersonligheder er dansk-islandske Olafur Eliasson, journalist Per Nyholm fra Jyllands-Posten, og Plantu, karrikaturtegner på franske Le Monde, kendt for at afbilde profeten Muhammed med et ansigt bestående af sætningen"Jeg må ikke tegne Muhammed". Derudover skuespillere, skulptører, malere og direktører for teatre og festivaler fra en række europæiske lande. 

Olafur Eliasson mener, at han er valgt, fordi han er en varm fortaler for et dybere og mere integreret EU:

- Det er nok derfor jeg er blevet spurgt, men jeg føler ikke, at jeg bliver brugt. Man kan enten udøve sin kritik ved at stå udenfor og råbe, eller man kan engagere sig og indgå i en dialog. Jeg foretrækker det sidste, siger Olafur Eliasson til Weekendavisen og fortsætter:

- Det handler ikke om at blive spændt for Barossos vogn, men om at være med til at skabe en platform for en kritisk og konstruktiv dialog om, hvad EU kan og skal.

Klar ideologisk krop

Helge Rørtoft-Madsen er kandidat for Folkebevægelsen mod EU til det kommende parlamentsvalg. Han er præst og er ikke imponeret over projektet.

- Det er den rene og skære idealisme. Man angler efter en fortælling, der skal besværge EU-projektets værdi og skabe sympati og opbakning og oven i købet give en fornemmelse af en særlig identitet – en europæisk identitet.

- Men man kan ikke skabe identitet – og da slet ikke en folkelig identitet – gennem at skabe en fortælling, som man tror mennesker kan identificere sig med. Folkelig identitet gror op nedefra blandt folk, lyder det fra Helge Rørtoft-Madsen.

Han ser også et skisma mellem den - efter hans opfattelse - idealistiske fortælling og realiteterne i EU.

- Man postulerer i fortællingen en række værdier – herunder at EU repræsenterer en demokratisk kultur, hvad man kan stille store spørgsmålstegne ved. Og der er overhovedet ingen selvkritisk bevidsthed til stede – ingen refleksion over, om EU selv har nogle problemer, siger Rørtoft-Madsen.

Derudover påpeger han, at der i den kulturpolitiske iklædning er en klar ideologisk krop.

- Man hylder markedsøkonomien uden at tage stilling til, om den ikke også repræsenterer en række problematiske forhold.  Derudover tegner man et stærkt antikommunistisk fjendebillede.

Ifølge de 19 kulturfolk samler demokratiet og markedsøkonomien Europa - især efter murens fald i 1989. Og arbejdskraftens og varernes frie bevægelighed udråbes som en enestående sejr:

"1989 markerede starten på en ny æra for Europa præget af ny energi, lidenskab og modstand mod de kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa og deres afstumpede ideologi. I årene efter 1989 blev demokratiet genindført, og det frie marked blev en realitet i hele Europa. Indførelsen af fri bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser var udtryk for en enestående sejr over en filosofi, som forsøgte at påtvinge befolkninger et bestemt verdensbillede og rejse mure mellem mennesker". 

Videre hedder det:

"Det var Den Europæiske Union, som udstak de visionære rammer og viste den målbevidsthed, som var nødvendig for at kunne løfte den kolossale udfordring, som lå i at genforene Europa. Europa begyndte at spille i samme rytme og leve i symbiose".

Kulturpåvirkning på den lange bane

Skabelsen af en ny europæisk fortælling har fået opbakning fra EU-kommissionens formand og dermed EU's øverste top. EU-Kommissionen skriver på sin hjemmeside:

"For at puste nyt liv i den europæiske ånd opfordrer EU europæiske kunstnere, intellektuelle, videnskabsfolk, akademikere og alle europæiske borgere til sammen at udforske den historie og de værdier, symboler og kulturelle aspekter, der samler borgerne, og formulere en ny vision for Europa".

Netop den store fokus fra EU's topledere gør Morten Løkkegaard optimistisk:

- Kommissionen arbejder nu med det italiensk formandskab. og her vil der formentlig være en opfølgerkonference, som skal have som tema, hvordan vi får det her udbredt, forklarer Løkkegaard, som allerede kan se en skov af initiativer tegne sig i horisonten.

Han afviser samtidig enhver ide om, at det er et projekt, som skal bruges til det kommende parlamentsvalg:

- Det er kulturpåvirkning på den lange bane. Det har først effekt om 10 eller 15 år, siger han til Arbejderen.

Helge Rørtoft-Madsen er ikke i tvivl om, at EU vil satse på at få indflydelse på det kulturelle område, fordi der er en magt i det. 

- EU giver penge til projekter, som sætter folk i sving – det er en af de nye metoder, som skal være med til at skabe sympati.

Alligevel tror han ikke på, at det får den store effekt:

- Netop nu, hvor vi er i valgkamp, oplever jeg meget stærkt, at mange mennesker bliver mere og mere klar over, at det, EU siger de vil, det gør de ikke. Jeg oplever at flere og flere mennesker har gennemskuet det. Og det er jo tilhængernes problem., lyder det fra Helge Rørtoft-Madsen.