Fem papirløse par, der er ramt af regeringens kontanthjælpsreform, har nu søgt om fri proces til at føre retssag mod staten.

- Vi mener, at kravet om gensidig forsørgerpligt er i strid med grundloven og i strid med menneskerettighederne, siger Line Barfod, der er advokat for de fem par, som alle har børn.

Mange af de ramte tør ikke stå frem af frygt for konsekvenserne.
Line Barfod, advokat

Da kontanthjælpsreformen trådte i kraft den 1. januar i år, fik papirløse par pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene er på kontanthjælp. Hvis kæresten tjener mere end cirka 11.000 kroner om måneden, bliver der skåret i kontanthjælpen. Ved en indtægt på omkring 22.000 om måneden er det helt slut med kontanthjælp. Så skal hele familien leve for kærestens løn.  

Line Barfod mener, at det er i strid med grundlovens paragraf 75 om, at den, der ikke kan forsørge sig selv, har ret til forsørgelse fra det offentlige. 

Regeringen har forklaret reglen med, at der blot er tale om at ligestille samboende par med gifte par, som længe har haft forsørgerpligt. Men den sammenligning holder ikke efter Line Barfods mening.

Hun peger på, at der med ægteskab er tale om to parter, som indgår en aftale med en række pligter og rettigheder, der er klart beskrevet i lovgivningen. Et sådant lovgrundlag eksisterer ikke i forhold til papirløse par. 

I strid med menneskeretten

Hun mener også, at der kan være tale om ekspropriation overfor samleveren.

- Den ene i parforholdet bliver pludselig pålagt forsørgerpligt og får at vide, at ellers kommer myndighederne og tager penge fra ham eller hende. Der er ikke lovgrundlag for at gøre det, siger Line Barfod.

Derudover mener hun, at reformen er i strid med menneskeretten til et familieliv, da den tvinger par til at flytte fra hinanden, fordi de ikke har råd til at blive sammen. 

- Der gemmer sig nogle forfærdelige skæbner i den her reform. Jeg har haft kontakt med rigtig mange, som er ramt af reglerne. Der er børn, som har været gennem flere brudte forhold. Nu har mor endelig fundet en mand, hun har det godt med, og så bliver familien brudt op igen, fortæller Line Barfod.

Mange af de ramte tør ikke stå frem, de er bange for at ende i mediemøllen og blive udsat for hadebreve og trusler.

- Der er sådan en ond stemning mod fattige mennesker i Danmark i dag, konstaterer Line Barfod.

Lange udsigter

Der kan gå måneder, før det bliver afgjort, om sagsøgerne får fri proces. Hvis ikke det lykkes, skal der findes andre måder at skrabe penge sammen på, før sagen kan starte. Så retssagen er ikke lige om hjørnet. 

Beslutningen om at sagsøge regeringen er opstået gennem debatterne på en Facebookgruppe for ramte kontanthjælpsmodtagere.

Tænketanken Kraka vurderer, at omkring 12.000 kontanthjælpsmodtagere rammes af reglen om gensidig forsørgerpligt. I gennemsnit får de beskåret deres kontanthjælp med omkring 41.700 kroner om året, når reformen er fuldt indfaset i 2015.

Både Dansk Socialrådgiverforening og landets socialchefer har advaret mod den gensidige forsørgerpligt. Formanden for socialcheferne, Ole Pass, har betegnet det som det største socialpolitiske angreb i årtier mod den dårligst stillede gruppe i samfundet.