14 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DF bliver det største parti

Højrefløj på fremmarch:

DF bliver det største parti

Dansk Folkeparti går fra to til fire mandater og bliver det største danske parti i EU-parlamentet. Også i resten af Europa er højrepopulismen på fremmarch.

Morten Messerschmidt med kæresten Dot Wessman til DF's valgfest på Christiansborg søndag aften.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Scanpix
1 af 1

Selvom Folkebevægelsen mod EU også gik frem, er EU-valgets helt store sejrherre Dansk Folkeparti.

Også i resten af Europa er højrepopulistiske og åbent fascistiske partier gået massivt frem.

Med 90 procent af stemmerne talt op står Dansk Folkeparti til at få hele 26,7 procent af stemmerne, hvilket giver dem fire mandater i EU-Parlamentet. Det er en fordobling i forhold til valget i 2009.

Dengang blev Morten Messerschmidt og Anna Rosbach Andersen valgt ind, men Rosbach Andersen blev siden løsgænger. Det betyder, at Messerschmidt, der også var spidskandidat ved dette valg, nu formentligt får tre nye partifæller med sig i parlamentet. Med mindre en anden kandidat sprænger listen bliver det DF'erne Anders Vistisen, Rikke Karlsson og Karsten Lorentzen.

>> LÆS ARTIKEL: "Fagtop har selv skyld i DF's fremgang"

Næststørste parti bliver Socialdemokratiet, der med 19,1 procent af stemmerne også mister et mandat, så de nu kun har tre mandater. Venstre står til to mandater, mens SF, Konservative, Radikale og Folkebevægelsen mod EU står til at få et mandat hver. Dermed bliver Dansk Folkeparti det største danske parti i EU-parlamentet.

Højrefløj på fremmarch

Også i resten af Europa er højrepopulistiske og åbent fascistiske partier gået massivt frem.

I Frankrig står det højreekstreme Front Nationale også til at blive det største parti i EU-parlamentet.

>> LÆS ANALYSE: "Europas yderste højre på fremmarch"

EFD, Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, Som Dansk Folkeparti og det britiske parti UKIP er med i, står til 4,3 procent af stemmerne og en fremgang på to mandater – fra 31 til 33 mandater.

I Tyskland har det skabt chok, at det nynazistiske NPD ifølge exit polls står til at blive repræsenteret i EU-parlamentet med et mandat.

(opdateres)

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. maj. 2014 - 00:33   26. maj. 2014 - 01:18

EU-valg

fe@arbejderen.dk, mj@arbejderen.dk
EU-valg 2014

25. maj skal danskerne til EU-parlamentsvalg og stemme om EU's patentdomstol.

Året rundt leverer Arbejderen Danmarks mest omfattende og kritiske dækning af Unionens udvikling.

Det gør vi også til EU-valget.

Følg valgkampen her: