17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I begyndelsen var lyden

I begyndelsen var lyden

Med "Testamentet" sætter Bådteatret nye standarder for dukke- og animationsteater for voksne.

I Rolf Heims billedskabende instruktion skaber de fire dukkeførere og Emil Sebastian Bølls fine lyddesign et magisk rum i Bådteatrets træbug.
FOTO: Miklos Szabo
I groteske, til tider skræmmende poetiske figurer renses vi som Jonas i hvalens vom for vore kollektive syndefald.
FOTO: Miklos Szabo

"I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden". Så enkelt sætter forfatteren til Første Mosebog gang i den mest læste beretning af alle, Genesis - det Gamle Testamentes skabelsesberetning. Den fortsætter: "Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene".

Den jødiske myte om, hvordan det guddommelige udstak rammerne for alt levende, har fascineret den vestlige civilisation i årtusinder. Selve den tanke, at nogen puklede i seks dage med sit skaberværk, har inspireret digtere,  forfattere, billedkunstnere og dramatikere til at digte videre på verdens mest populære løgnehistorie.

Den jødiske myte om, hvordan det guddommelige udstak rammerne for alt levende, har fascineret den vestilige civilisation i årtusinder.  

Det gælder ikke mindst Bådteatrets schweiziske dramatiker Rolf Heim, der med sin nye forestilling "Testamentet" tager livtag med den gamle fortælling. Han har sammen med dukkemager Rolf Søborg Hansen tidligere vendt op og ned på, hvor langt ud dukke- og animationsteater for voksne kan række.

Deres dramatisering af Erling Jepsens "Mojn", Shakespeares "Kong Lear" og Homers "Odysseen" har skabt rum for nye måder at visualisere livets konflikter. "Testamentet" er ingen undtagelse. I en ordløs leg med skabelsens dramatik omdanner lys, lyd, form og bevægelse Biblens gamle fortælling om skabelse, Kain og Abel og Noahs Ark til en grum, poetisk forestilling om menneskets skyggesider.

"Testamentet"'s budskab er lige så klart, som det er nedtrykkende. Mennesket er underkastet sine drifter og er I en verden af svig og svigt for evigt dømt til at kæmpe mod "voldtægt, mord, misundelse, frygt, forbandelse, fredløshed, hævn, hungersnød, undertrykkelse, flugt, død og ødelæggelse..."

I Rolf Heims billedskabende instruktion skaber de fire dukkeførere og Emil Sebastian Bølls fine lyddesign et magisk rum i Bådteatrets træbug. I groteske, til tider skræmmende poetiske figurer renses vi som Jonas i hvalens vom for vore kollektive syndefald.

Med "Testamentet" sætter Bådteatret nye standarder for dukke- og animationsteater for voksne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2014 - 15:00   13. jun. 2014 - 15:00

Teater

Gert Poder
Anmelder
Testamentet

Testamentet. Dukke- og animationsteater for voksne. Manus: Det gamle Testamente. Instruktion: Rolf Heim. Dukkemager og scenograf: Rolf Søborg Hansen. Dramaturg: Mette Tranholm. Bådteatret, Nyhavn - til 28. juni.

Vurdering: 6 stjerner.