Anders Johansen har hentet bogens titel "Alle de brugte dage" fra et digt af Ole Sarvig. Det er historien om mænd på flugt og druk.

Henry er 65 år gammel, og han er rundet af den århusianske venstrefløj og byens universitetsmiljø, både som studerende og som lærer. Han er også en mand i frit fald. Skilt, fyret og anklaget for plagiat som romanforfatter – en litterær svindler.

Han søger tilbage den græske ø, Samothrake, hvor han i tidernes morgen mødte sit liv kærlighed, Anne. Her vil han gøre status over sit liv og dets bristede drømme og dermed give sig selv mulighed for at finde tilbage til dengang, dagene var unge, ubrugte og håbet intakt.

Fortiden vækkes til til live: den kuldslåede barndom, mødet med Anne, ungdommen i Århus med fri kærlighed, kollektiver og akademiske spilfægterier, ægteskabets langsomme opløsning og ikke mindst den hændelse, der kom til at sætte rammerne for hans liv.

Romanen, som er behagelig let at læse, har et kritisk blik på halvfjerdserne og firserne, og den behandler eviggyldige emner som sjælesorg, selvbedrag, svigt og den voldsomme fornemmelse, der kan opstå i en ældre herres mave.

Opgøreret med såvel venstrefløjsfortiden som med akademikerkarrieren er sine steder underholdende, ja nærmest tragikomiske for udenforstående, men mangler dybde, hvis romanen skal være mere end sommerlæsning. Men som let sommerlæsning er den ok.