29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

På vej mod et nyt Europa

No 1 KRIG

På vej mod et nyt Europa

Første Verdenskrig er snævert forbundet med det moderne Europas identitet, ikke mindst omkring kunst og forholdet mellem kønnene, siger Golden Days direktør Ulla Tofte til Arbejderen.

FOTO: Mary Willumsen
Der hentes mad i Københavns Kommunes folkekøkken under første verdenskrig.
FOTO: Arbejdermuseet ABA
To soldater med deres æsel - alle naturligvis iført gasmasker.
FOTO: Arbejdermuseet

Det er i år 100 år siden, at først og fremmest Europa blev martret af Første Verdenskrig. I den anledning har Hovedstadsområdets festival- og eventselskab Golden Day valgt den store krig og dens politiske, sociale og kulturelle konsekvenser som tema.

Arbejderen spurgte festivalens direktør, Ulla Tofte, om hvorfor netop Første Verdenskrig er så vigtigt i dag 100 år efter.

100-året er blot en anledning til at tage fat på noget, der er langt vigtigere, nemlig dannelsen af det Europa, vi kender i dag. 

- 100-året er blot en anledning til at tage fat på noget, der er langt vigtigere, nemlig dannelsen af det Europa, vi kender i dag. Her taler jeg ikke kun om udformningen af det europæiske landkort efter 1918, men i lige så høj grad hele den europæiske identitet. Den er formet af krigens betydning  - både som urkatastrofe og som den kulturelle katapult krigen udgør, siger Ulla Tofte til Arbejderen.

Hun peger især på sammenbruddet af det, som den østrigske forfatter Stefan Zweig i sin selvbiografi fra 1941 kaldte "Verden af i går". Første Verdenskrig rev de gamle strukturer, der var skabt i middelalderens billede af mennesket og dets organisation, op med rode.

Nybrud i kunsten

Det førte både til et nybrud i kunsten, og i meget høj grad til et opgør med det borgerlige, europæiske kulturbillede. Det var et oprør, som var på vej i slutningen af 1800-tallet, men som ifølge Ulla Tofte fik et kraftigt spark fremad omkring Første Verdenskrig.

- Første Verdenskrig betyder et opgør med den borgerlige kultur og de borgerlige værdier. Der er en trang til at definere et nyt århundrede, og denne nye definition begynder først ved Første Verdenskrigs udbrud i 1914, forklarer Ulla Tofte.

- Det er først dér, at man for alvor smider de gamle og de gamles værdier overbord. Så man kan kalde Første Verdenskrig et back-drop, en reflektionsramme, ikke bare for resten af århundredet men også for vor egen tid. Konflikten i Ukraine, Mellemøsten især, har tråde tilbage til netop tegningen af Europa-kortet i 1918, fortsætter hun.

- Vores pointe med dette her er, at krige ikke altid er noget der foregår på slagmarken. Det er noget, der i lige så høj grad foregår og indlejrer sig i vores hoveder - noget der sætter sig. Det er ikke bare et spørgsmål om politik. Det er lige så meget et spørgsmål om mentalitet.

Mandsrollen der forsvandt

Naturligvis har festivaldirektører deres kæpheste. Sådan en har Ulla Tofte også: forskellen på mandens rolle i den europæiske identitet før 1914 og efter 1918. Hun elsker at fortælle historier, og en af dem er historien om den europæiske mands nye identitet. Hun  blev i 2009 af Dansk Historisk Fællesråd udråbt til at være én af det sidste 100 års største historieformidlere.

- Jeg vil holde fast ved, og det er også den pointe,  vi har ved denne festival, at det der først og fremmest bliver revolutioneret med denne krig er mandens rolle. Lad os bare tage fat på ham. Da manden drager i krig i 1914, står han på sit højeste stade. Han er blevet rationel op gennem 1700-tallet og har lært at beherske teknologien op gennem 1800-tallet og da han i efteråret 1914 drager i krig, er han uovervindelig. Fire år senere kommer han tilbage med granatchok, griner Ulla Tofte galgenhumoristisk.

Konsekvenserne er ifølge hende ganske overvældende for både udviklingen århundredet ud og op til vor tid.

- Man har fundet ud af, at manden har en psyke - en underbevidsthed. Han har følelser! Så  nogen vil påstå, at 1914 bliver begyndelsen til mandens deroute, hans nedtur. Jeg vil sige, at det også er begyndelsen på en bedre mand, den moderne mand, og ham foretrækker jeg, lyder det lystigt fra festivaldirektøren.

Som to yderpunkter nævner hun den danske socialist Marie Nielsen (1875-1951) og den franske modeskaber Coco Chanel (1883-1971)

- Den Første Verdenskrig rokker fuldstændig ved opfattelsen af mandens uovervindelighed. Men det giver samtidig mulighed for kvinder, der i dén grad kender deres besøgelsestid. På baggrund af krigen smider de korsettet, smider manden væk, træder ind på  scenen og erobrer den fra to vidt forskellige dimensioner og revolutionerer opfattelsen af, hvad kvinder kan, slutter festivaldirektør Ulla Tofte fra Golden Days.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2014 - 12:15   12. sep. 2014 - 12:15

Interview

gp@arbejderen.dk