"Løb" er en biografisk roman om Emil Zátopek, som var den første tjekkoslovakiske olympiske guldvinder i langdistanceløb.
Emil er 17 år, da tyskerne invaderer Tjekkoslovakiet. Han arbejder på skofabrikken BATA i Zlin, da han af nazisterne tvinges til at løbe i en konkurrence mod tyske topatleter og lasede tjekkiske bønder.
Ved OL i Helsingfors 1952 vinder han som den første tjekke hele tre guldmedaljer.
Han udvikler langsomt en passion og særpræget stil for løb. Han er god, rigtig god, og deltager i flere og flere løb, som han ofte vinder.
Zlin befries af Den Røde Hær og Emil indkaldes til hæren, hvor han fortsætter sit løb. Han søger officersuddannelsen, som er vilde med topatleter. Han inviteres til internationale stævner og klarer sig godt, trods sin specielle løbestil.
Ved OL i London i 1948 vinder Emil sit lands første guldmedalje på 10.000 meter. Og sølv på 5000 meter. Efter legene gifter han sig med Dana, som blev olympisk mester i spydkast.
Han slår alle nationale rekorder og fylder landets stadions. Han er blevet en verdensstjerne og bliver kaldt "Lokomotivet". Samtidig med løbekarrieren stiger han i de militære grader.
Emil er overbevist kommunist og lever et godt og begivenhedsrigt liv. Ved OL i Helsingfors 1952 vinder han som den første tjekke hele tre guldmedaljer.
Hans store sportslige præstationer bringer ham vidt omkring, men den kolde krig er i gang, og styret at søger at "styre ham". Det skader hans præstationer og ved OL i Melbourne i 1956 taber han alt. Det er slut.
Bogen slutter i 1968, hvor Zátopek støtter reformkommunisterne og modsætter sig invasionen fra Sovjet. Han afskediges, fratages sin rang i hæren, ekskluderes af partiet og får forbud mod at være i Prag, hvor Dana sidder i husarrest.
Han sendes til uranminerne i det nordlige Tjekkoslovakiet inden han bliver skraldemand, for at ende som arkivmedarbejder, efter at have underskrevet en selvkritik. Dybt tragisk og meningsløst.
En veloplagt historie om en stor sportsmand. Spændende skrevet, desværre med en slet skjult anti-socialistisk undertone.