Lærestykker af Brecht. "Ja-sigeren og Nej-sigeren". Uh, lugtede det ikke for meget af skole og tyskundervisning?

Må et menneske altid sige B, når det har sagt A? Eller kan man stå af, gå imod flertallet, fælleskabet? 

Overhovedet ikke! Når det kom i hænderne på så kreative skuespillere som de seks fra Bluespots Productions på Brecht Festivalen i Svendborg fornylig, fik man en version med høj humor og dyb alvor. 

Ovenikøbet bød samme aften på både en japansk, tysk og dansk version af Ja-sigeren og nej-sigeren, i alt kaldet Brecht High 3. Meget internationalt, præcis som kernen i skuespillet:

Må et menneske altid sige B, når det har sagt A? Eller kan man stå af, gå imod flertallet, fælleskabet? Med "Ja-sigeren og Nej-sigeren" af Brecht skubbede det tyske Bluespots Productions os ud på kanten, ud i valget. Helt som i Brechts egen læretid, tredivernes Tyskland med den snigende fascisme.

Brechts egen læretid

Under den dybblå aftenhimmel ved Baggårdsteatret i Svendborg, vandrede og svang skuespillerne sig hen over tynde metalstiger fra et malerværksted. Brecht ville have været henrykt. Han ville altid nedbryde den fjerde væg i teatret, den usynlige væg mellem scenen og publikum, men i Svendborg var alle vægge væk.

Den femte væg, altså jorden og dermed tyngdekraften, havde de dog beholdt. Bluespots Productions spillede på den bare jord og i bare tæer.

Kan en dreng, der bliver syg under en farefuld ekspedition i bjerge med kulde og sne, tillade sig at blive syg og sinke flokken? Bliver han nødt til at kaste sig i døden eller blive smidt i døden af de andre i flokken? Fordi traditionen kræver det? Flokken, der er forskere og jo skal videre til de kloge læger, der har medicin til mange mennesker. Til et større fællesskab.

I sandhed et dilemma, fordi drengens mor er syg, og at han har tigget sin lærer om lov til at komme med på den farefulde ekspedition for at skaffe medicin til sin mor. Læreren krævede af drengen, at han var indforstået med det farefulde, og dermed også døden. Måske bare ikke den påtvungne død. Drengen var fremstillet som to personer i Bluespots Productions version, hvilket understregede konflikten i mennesket.

Spille på en arbejdsplads

Bluespots Productions, der kommer fra Augsburg, Brechts fødeby, havde greb om Ja-sigeren og nej-sigeren hele vejen rundt. Det gjaldt om at ophæve adskillelsen mellem handling og tænkning. Uden at vi som publikum behøvede at føle os presset til at skulle komme op på scenen og agere med. Hvad ville vi selv sige, hvis vi en dag kom til at stå i Ja-sigeren og Nej-sigerens bukser?

Man kunne jo selv prøve at spille Ja-siger og nej-siger på sin arbejdsplads ud fra den nye skolereform eller ud fra at der skal fyres på slagterierne og flyttes arbejdspladser til udlandet. Brecht ville sikkert løfte øjenbrynene af interesse.