Nysprog - eller "newspeak" - kaldte den revolutionære britiske forfatter og samfundskritiker George Orwell (1903-1950) statssammenslutningen Oceaniens officielle sprog. Verden er delt i tre stater, og Oceanien er i krig med Eurasien.

Nysprog er derfor det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år

Nysprog er skabt til Partiets totalitære styre og skal fjerne alle alternative måder at tænke eller tale på. Nysprog er derfor det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år. Det sker ved at fjerne alle ord og måder at sammensætte sætninger på, der indeholder begreber som frihed, oprør og kærlighed. Enhver henvisning til selvstændig tænkning på "gammelsprog" - oldspeak, som engelsk hedder på nysprog - skal luges ud. Nysprog forventes at ville erstatte gammelsprog inden 2050.

Forbudt kærlighed

Man skal lede længe efter lysglimt og strejf af menneskelig varme i det oceaniske klassesamfund. Her regerer Inderparti med hård hånd over Yderparti, omgivet af alle de andre - et stort proletariat. Og dog - miraklet sker. En dag modtager den unge Winston en seddel fra sin kollega Julia. Hun skriver "Jeg elsker dig", og det er en grov forbrydelse i et samfund, hvor al uautoriseret kærlighed er strengt forbudt og jagtes skånselsløst af Tankepolitiet.

Winston Smith er medlem af Yderpartiet, og bor i ruinerne af London i Luftbasis 1 - nysprog for et Storbritannien, der nu er en frontprovins i superstaten Oceanien. Han er ansat i Sandhedsministeriet, der har total kontrol med alle medier i Oceanien. Her består hans arbejde i dagligt at genskrive historien i Nysprog ved at forfatte artikler, der 100 procent støtter op omkring Partiets nye virkelighed: "Krig er fred - frihed er slaveri - uvidenhed er styrke".

Dette utopiske diktatur, der ledes af Storebror - Big Brother - som ser alt, også de to unges forbudte kærlighed, har naturligvis en modstander. Han er til overflod jøde, besidder og sælger stykker af den forbudte fortid, hedder Emmanuel Goldstein og minder unægteligt om Stalins politiske modstander Lev Trotsky. 

Europas sidste menneske

George Orwell, der skrev "1984" i 1948, var revolutionær socialist og han troede fuldt og fast på. at den herskende klasse i Storbritannien ville bryde sammen som følge af Den Anden Verdenskrig. Han siger i sit essay "Why I Write", der blev offentliggjort første gang i 1946, at stort set alt han har skrevet siden Den spanske borgerkrig i 1936 på den ene eller anden måde har været imod totalitarismen og for den demokratiske socialisme.

George Orwell, der var født i det imperiale Indien under navnet Eric Arthur Blair, havde oprindelig døbt sin bog "The Last Man in Europe" - Europas sidste menneske. Efter pres fra hans forlægger og hustru blev bogen udgivet i 1949 under titlen "1984". Ingen kender grunden til netop dette årstal. Måske byttede Orwell blot rundt på de to sidste tal i det år han skrev bogen, 1948.

Romanen fik stor succes fra starten. Europa og USA var på vej ind i Den Kolde Krig, og George Orwells grundige behandling i bogen af tidens nationalisme, den seksuelle undertrykkelse og hans pessimistiske fremtidssyn for Storbritannien satte sig dybe spor i samtidens kulturopfattelse. Begreber som Big Brother, Newspeak, tankepoliti og dobbelttænkning fandt vej til mange sprog til beskrivelse af totalitær autoritet og opførsel.

Betty Nansens triumf

George Orwells mareridt folder sig iskoldt ud på Betty Nansens Teatret i Inger Eilersens instruktion og Kim Witzels på én gang futuristiske og tegneserieagtige scenograf. Winstons og senere Julias kamp for kærlighed og mod det Parti, der nægter dem retten til en menneskelig fremtid, er skildret både poetisk og brutalt.

Kampen mod Tankepolitiet og Big Brothers forlængede arm, den dobbeltmoralske leder O'Brien, gjort passende væmmeligt ækel af Jens Jørgen Spottags, er naturligvis håbløs. Winston, Julie og deres modstandere bekæmper kun hinanden på skrømt. Ingen, hverken for eller imod Partiet, ved med sikkerhed, om fjendebillederne er andet end - netop fjendebilleder.

Som O'Brien forudsiger, vil fremtiden hverken bringe livsglæde eller videnbegærlighed. Men der vil altid være magtens sødme, og den vil stadig blive større og mere raffineret. "Og der vil altid være sejrsrusen, nydelsen ved trampe på en hjælpeløs fjende."

Betty Nansens udgave af "1984" er storladent teater, netop så gennemført ondt og umenneskeligt som kun teater kan udlevere og udleve. Det bør også være "Årets forestilling", når tiden er kommet for at se tilbage. Indtil da må vi alle lide i den såkaldt røde regerings nysproglige vold, hvor "reform" betyder forringelser og "justeringer" står for nedskæringer.