14 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oprøret skal komme fra græsrødderne

Bevægelser ved Folketingets åbning:

Oprøret skal komme fra græsrødderne

I sidste uge tog aktive fra fagbevægelsen og en række folkelige bevægelser forskud på folketingsåbningen. De ønsker en helt anden kurs, end den regeringen og den borgerlige opposition har udstukket.

FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

I dag åbner Folketinget med gudstjeneste, deltagelse af kongefamilien og statsministerens åbningstale. 

For en uge siden var der en alternativ folketingsåbning i mere ydmyge omgivelser hos Dansk Elforbund i Tikøbgade på Nørrebro. Her mødtes fagligt aktive, miljøfolk, uddannelsessøgende og folk fra de sociale bevægelser til en fælles diskussion af udviklingstendenserne for vores velfærdssamfund, og hvad vi kan gøre for at sætte en anden politisk dagsorden end den, som bliver dikteret fra Christiansborg. 

Vi er nødt til at finde svar på udfordringen med fagbevægelsens svækkede styrkeforhold.
Majbrit Berlau, socialrådgiverformand 

Bag arrangementet "Folket åbner Tinget" stod en række lokale fagforeninger, uddannelsesorganisationer og miljøbevægelser. Ønsket var at skabe en fælles debat og udveksling af erfaringer og ideer mellem folk, der er aktive på forskellige områder.

Gennem en stribe ordførertaler fra centralt placerede folk i uddannelsesorganisationerne, fagbevægelsen, de sociale organisationer og miljøbevægelsen blev der tegnet et billede af et samfund, som i disse år er inde i en omfattende forandringsproces. 

Rækken af sociale reformer rokker ved grundlæggende elementer i velfærdssamfundet, sikkerhedsnettet bliver mere hullet, uligheden stiger, omfordelingen bliver svækket, og der er udsigt til et stigende antal fattige. 

Skæv fordeling

- Der bliver flere fattige, mens de rigeste bliver rigere. Der er noget rivende galt med omfordelingen, som er kernen i velfærdssamfundet. Reformerne har skabt mere ulighed. Og man er i gang med en ny definition af velfærdsstatens opgaver. Mens en af de vigtigste opgaver klassisk set har været at skabe job, er det her på vejen til konkurrencestaten ikke længere den fornemste opgave, nu handler det om at øge arbejdsudbuddet til job, som ikke findes, sagde Dennis Kristensen, formand for FOA.

Den tidligere brede danske uddannelsestradition er på vej ud, i dag er uddannelser reduceret til at handle om vækst og beskæftigelsespolitik tilrettelagt på erhvervslivets præmisser. 

- Man har stræbt efter, at vi skulle efterligne de angelsaksiske og asiatiske lande, at nedbryde dannelses- og vidensperspektivet og erstatte det med snæver erhvervsorientering, markedsgørelse og konkurrencestat. Hvis man kun har snævre kortsigtede økonomiske resultater i sigtekornet kan det være svært at få øje på værdien og formålet af kulturfag og andre humanistiske uddannelser, sagde Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening.

Og miljøhensyn kommer efter hensynet til det kortsigtede hensyn til vækst og arbejdspladser. 

- Grøn omstilling er helt nødvendig og uomgåelig, fordi vores forbrug er ved at ødelægge det naturgrundlag, som vores velstand er bygget på. Med til at ødelægge det er et krav om økonomisk vækst og produktivitet, som står over alt andet, sagde Nanna Clifforth fra miljøorganisationen NOAH.

Samtidig står fagbevægelsen, der historisk set har spillet en stor rolle i udviklingen af velfærdssamfundet, i en stærkt svækket position.

- Vi er nødt til at tage diskussionen om fagbevægelsens svækkede styrkeforhold og finde svar på den udfordring, sagde Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun pegede selv på, at det handler om at gribe fat om de grundlæggende problemer i folks arbejdsliv. 

Hvordan i offensiven?

Det gav en diskussion om, hvad der skal til for at bringe fagbevægelsen mere i offensiven. Der var bred enighed om, at det kræver handling, det er ikke nok med ord. Og at det er fra bevægelserne, oprøret skal komme, det nytter ikke at sætte sin lid til politikerne på Christiansborg.

Helt konkret opfordrede flere deltagere til at støtte den igangværende underskriftsindsamling for en dagpengeløsning – dagpengeløsning.nu – både ved at skaffe mange flere underskrifter og ved at sikre inddragelse af de 1700, som har sagt, at de godt vil yde en aktiv indsats i kampagnen. 

På stedet meddelte flere fagforeninger, at de vil støtte kampagnen økonomisk. 

- Det er vigtigt, at vi vælger vores kampe, at vi tager kampe, vi kan vinde, så vi opnår nogle sejre, sagde en deltager.

- Men der er nogle kampe, som skal tages uanset udfaldet, svarede Majbrit Berlau. Hun beklagede samtidig, at fagbevægelsen ikke havde interesseret sig for de store forringelser i kontanthjælpsreformen. 

Jakob Ruggard, formand for Danske Studerendes Fællesråd, opfordrede til at støtte op om uddannelsesorganisationernes demonstration på torsdag, hvor Folketinget har åbningsdebat.

Arrangørerne har besluttet at gøre Folket åbner Tinget til en årlig tradition, i en erkendelse af at der er brug for at styrke den fælles handling på tværs af de folkelige bevægelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. okt. 2014 - 05:41   07. okt. 2014 - 16:50

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Folket åbner Tinget
  • Tirsdag den 30. september – en uge før Folketingets åbning var 100 faglige tillidsfolk og græsrødder fra blandt andet uddannelsesorganisationer, miljøbevægelser og sociale organisationer samlet til en alternativ folketingsåbning.
  • Folket åbner Tinget var arrangeret af 16 lokale fagforeninger sammen med uddannelsesorganisationer og Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling. 
  • Formålet var at bringe aktive mennesker fra forskellige områder sammen i en fælles debat af, hvordan man kan bruge hinanden, og hvordan man kan få sat en anden politisk dagsorden end den, som kommer fra Christiansborg.
  • Arrangørerne er enige om at gøre Folket åbner Tinget til en tilbagevendende tradition.

Læs mere på folketåbnertinget.dk