08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU vil fjerne kunstnernes ret til at eje deres værker

Ophavsretten i fare

EU vil fjerne kunstnernes ret til at eje deres værker

Mens underholdningsindustrien presser på for at få EU-Kommissionen til at gennemhulle forfattere og komponisters ophavsret, er kunstnerne og deres organisationer gået i tëten for at forsvare kunstnernes ret til at bestemme over deres værker.

Musikere, komponister og sangskrivere risikerer at miste deres indtægtsgrundlag, hvis de store streaming-tjenester presser EU-Kommissionen til at gøre deres værker gratis. Her ses den britiske rockstjerne Bryan Ferry ved en koncert sidste uge i København.
FOTO: Torben Christensen/Scanpix 2014
1 af 1

For lidt over en måned siden mødtes 130 repræsentanter for Europas skabende kunstneres organisationer med over 100 politikere og embedsmænd fra EU Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandene.

"Meet the Authors" skal forklare EU, hvad der sker, hvis man fjerner kunstnernes indtægtsgrundlag ved at gennemhulle deres rettigheder. 

Arrangementet "Meet the Authors" - mød skaberne - i Bruxelles var det første i en række tiltag sat i scene af de europæiske kunstneres to paraplyorganisationer: GESAC, der repræsenterer forfattere og musikudgivere, og ECSA, som samler komponister og sangskrivere.

"Meet the Authors" skal forklare EU, hvad der sker, hvis man fjerner kunstnernes indtægtsgrundlag ved at gennemhulle deres rettigheder. En "Copyright Reform" - en ophavsretsreform - størst først på arbejdsplanen, når dår den nye EU-Kommission under ledelse af Jean Claude Juncker tiltræder i november.

Den nye kommissionsformand er kendt for sin trang til at liberalisere markederne. Nu frygter kunstnerne, at han vil benytte sig af lejligheden til at give mastodonterne i den kraftigt voksende underholdningsindustri gratis adgang til deres arbejde ved at udhule den gældende ophavsretslov i EU.

Arbejdet med reformen, der har været diskuteret siden 2004, startede 5. december sidste år med en høring, der varede til 5. marts i år. I den forbindelse stillede EU-Kommissionen 80 spørgsmål til alle med interesse for sagen, og det er en broget flok med modstridende interesser.

Kunstnerne, deres organisationer og de selskaber, der forvalter deres rettigheder, i Danmark KODA, står over for producenter, musikforlag, musikselskaber, brancheorganisationer, samt tech- og it-industrien og teleselskaberne. Dertil kommer meningsdannere, digitale pirater og almindelige borgere.

Information wants to be free

En hær af lobbyister fra de, der tjener penge på kunstnernes værker, presser på over for EU for at ændre reglerne, der ifølge dem er fra dengang ruder konge var knægt. De mener, at reglerne for hvem der ejer retten til et værk, og hvordan denne ret skal forvaltes, er bøvlede og forhindrer beskæftigelse og vækst.

EU-Kommissionen vil derfor "moderniseres" reglerne for ophavsret i EU og "gøre det lettere at håndtere licenser". Samtidig anerkender man dog, at kunstnerne har krav på "et højt beskyttelsesniveau for den intellektuelle ejendomsret og tage hensyn til den kulturelle mangfoldighed." Kommissionens økonomer er også begyndt at erkende, at kunstnerne er fødekilde til den branche i EU, der har højest vækst.

Også internetpiraterne mener, at ophavsretten har passeret sidste salgsdato og ikke passer til tidens digitale praksis. Forkæmpere for fri deling af alle digitale filer hævder, at alle "information wants to be free" - information vil slippes løs.

Streamingtjenester som Netflix og Spotify vokser eksplosivt, og de ser gerne, at man fremover kun skal forhandle med én, fælleseuropæisk forvalter af kunstnernes rettigheder - og gerne til den laveste mulige tarif - i stedet for med hvert enkelt medlemsland. Også mastodonter som Facebook, Google og Apple er interesseret i så få barrierer som muligt. De tjener deres penge på, hvor mange bruger der er i boksen.

Kunstnernes levebrød

Et af stridspunkterne er indhold skabt af brugere på grundlag af andres værker. Man må kopiere et værk til eget brug af et værk. Men hvis tre borgmestre danser gangnam-style foran et kamera og lægger det ud på videoplatformen YouTube, overtræder de ophavsretten. 

KODA, der forvalter de danske komponister og sangskriveres rettigheder, kæmper for, at ophavsretten er fundamentet for, at kunstnere selv kan bestemme over deres værker.

Reglerne for ophavsret er fælles i hele EU. De er ratificeret af medlemslandene og tilpasset nationale arbejdsmarkeder. KODA, der forvalter de danske komponister og sangskriveres rettigheder, kæmper for, at ophavsretten er fundamentet for, at kunstnere selv kan bestemme over deres værker.

- Der er mange ansatte i den kreative branche. Og de er afhængige af, at der er et indhold, og det er det, der skaber arbejdspladserne, siger formanden for KODA, Niels Mosumgaard til Politiken. 

Han mener ikke, at ophavsretten er et problem. Den skaber vækst ved at sikre kunstnerne en løn, og han afviser, at ny teknik har ændret noget. Han opfatter blot digital distribution som en ny måde at formidle.

- Hvis man gør indholdet frit, går vi de store udbyderes veje, og de producerer jo ingenting, de tjener bare penge, understreger KODA-formanden.

JURY, der er EU's juridiske organ, holder 11. november en eksperthøring om ophavsret. "Meet the Authors", hvor også KODA deltager, fremlægger den 2. december ved et pressemøde i Bruzelles en rapport om rettighedshavernes bidrag til EU's økonomi.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2014 - 13:15   28. okt. 2014 - 13:20

Ophavsret

gp@arbejderen.dk
KODA kæmper

Når den nye EU-Kommission tiltræder, bliver en af dens første opgaver at at modernisere ophavsretten, så den ikke er en barriere for beskæftigelse og vækst. Sagen er bare den, at de brancher, hvor ophavsretten er det bærende element, netop er boomet i de år, hvor resten af EU’s økonomi har stået stille. De kreative brancher er altså med til at skabe arbejdspladser, overskud, eksport og vækst.

Derfor er Koda også taget til Bruxelles for at forklare de danske og europæiske politikere, at ophavsretten ikke er en hindring, men tværtimod en katalysator for vækst. Både danske og udenlandske undersøgelser bekærfter, at den kreative industri i år med økonomisk krise og stagnation i EU har haft stigende vækstkurver og er blevet en hjørnesten i europæisk økonomi.