Vi er så vant til at se amerikanske tegnefilm, der bruger hele fladen til at fortælle en historie, og som oftest anvender dialog til at gøre handlingen forståelig. "Drengen og Verden" er meget anderledes.

Filmen stiller skarpt på adskillige problemer som industriel rovdrift på naturen og slavelignende arbejdsforhold.

Handlingen er ikke helt nem at greje, og filmen kan ikke anbefales for mindre børn. Umiddelbart handler den om en lille dreng, der bor langt ude i Amazonområdet, hvor der engang var smukke grønne træer og en bugtende blå flod. I et erindrings-flashback ser han - liggende oppe på en lille hvid sky - den paradisiske fortid, dengang dyrkede hans forældre en bugnende køkkenhave. Men nu er jorden blevet stenhård, og far  har taget toget og ind til storbyen for at finde arbejde.

Syv orange lydbobler fra en lokal fløjte leder drengens vej fremad mod byen på jagt efter far. Han drager gennem smukke grønne bomuldsplantager, og livlige farvestrålende markeder og kommer frem til favellaen, hvor de fattige må kæmpe sig op af lange, stejle trapper for at nå deres usle bolig.

Storbyen og fattigdommen

Har møder han fløjtespilleren med den strikkede stribede hue, han som er istand til at lave en cykel om til et trommesæt og leve af at optræde med sit eget lille orkester. Måske er det hans fløjtetoner, som drengen har fulgt? Måske er drengen i virkeligheden fløjtespilleren, hvis orange positive bobler i det millitaristiske, fascistiske storbymiljø pludselig er blevet kulsorte?

Filmen stiller skarpt på adskillige problemer som industriel rovdrift på naturen og slavelignende arbejdsforhold. Oppe på himlen bekæmper fascismens sorte ørn den prægtige farvestrålende fugl Phøniks, så både vi og drengen ikke kan undgå at fatte symbolikken.

Drengen drager atter hjem til sin fattige landsby og får en gave af sin Mor: en strikket, stribet hue! Både visuelt og musikalsk er "Drengen og Verden" en forfriskende original animationsfilm.

Forfriskende animationsfilm

”Drengen og Verden” er meget forskellig fra amerikanske tegnefilm. Instruktøren Alé Abreu anvender skiftevis minimalistisk streger, som når drengen vises, som en blyantscirkel med to lodrette streg-øjne, sølle tre hår på issen og tændstiklemmer, eller når vi ser det larvelignende tog, der bugter sig hen over det store hvide lærred; og  prægtige farveblyants-møstre, besynderlige fotocollager og smukke akvarelbilleder. – En visuel eksplosion af farver og liv støttet af Ruben Feffers og Gustavo Kurlats spændende brasilianske musik.

De forskellige fortælleniveauer i filmen er ikke let forståelige. Alé Abreu har både instrueret og skrevet manuskriptet, men han vil for meget. Hans flashbacks er ofte forvirrende, garanteret også for børn.

Det er modigt af Øst for Paradis at tage denne film hjem til Danmark; vi skal være lykkelige over at få chancen for at se en så kulturelt anderledes film.