Hvad er lykke? Og hvornår lever vi sådan "rigtigt", "for alvor" og "virkelig"?

Teater V's direktør Pelle Koppel er ude med grønthøsteren i sin introduktion til teatrets nye stykke "Men Lever Man?". Det er kommet til verden, fordi det er 20 år siden, at han og fem øvrige teaterskolekammerater sidst stod sammen på en scene: Ellen Hillingsø, Camilla Bendix, Mette Kolding, Mads M. Nielsen og Peter Reichhardt.

Dengang spillede de afgangsforestilling på Aarhus Teater 1994 med Line Knutzon som instruktør i "Først blir man jo født". Nu er stafetten givet videre til den tyske instruktør Lydia Bunk. Hun lader de seks skuespillere mødes på et mystisk og magisk skib med inspiration fra William Shakespeares skuespil "The Tempest" – på dansk Stormen.

Denne middelaldergyser fra 1600-tallets begyndelse er tilsat lige dele eksistentialisme, vanvid og humor fra tekster af Dostojevsky, Nietze, Pushkin. Dertil kommer en gammel melodistump fra Johann Strauss' store valsevinder "Flagermusen": "Glücklich ist, wer vergisst, was nicht mehr zu ändern ist" (Lykkelig er den, som glemmer, hvad der ikke kan ændres".

Seks søger efter lykken. De to er slaver, men hverken den landsforviste fyrste Prospero eller hans bror Antonio, der forrådte ham, og som nu er havnet på sin fjendes skib, kan få tingene til at hænge sammen. Kun datteren Miranda har styr på sagerne i sine hallucinationer.

Kort sagt: Lever vi i lykkelig uvidenhed om, at vi lever i uvirkelighed? Eller er vor lykke ægte. Kan vi selv skabe den, fastholde den, leve ikke af den men i den?

"Men Lever Man?" er absurd og morsom teater i en slags 30'er cabaretstil, som tvinger støvede hjerneceller til at genoptage deres arbejde. Det alvorlige er morsomt, det morsomme er dybt alvorligt. Alt i alt er det er fand'me i orden.