"Historiens største kærlighedsfortælling" er Shakespeares skuespil "Romeo og Julie" blevet kaldt. Den tragiske historie om to unge, der forelsker sig, blot for at ende som brikker i et spil om magt i middelalderens Verona, har facineret generationer siden den første opførelse.

"Historiens største kærlighedsfortælling" er Shakespeares skuespil "Romeo og Julie" blevet kaldt.

Stykket menes skrevet mellem 1591 og 1595, og Shakespeare (1564-1616) har - som det var almindeligt på den tid - stjålet med arme og ben fra ældre versioner af historien om to fornemme huses ulykkelige, gensidige had.

Konflikten mellem slægterne Montague og Capulet er ikke stykkets eneste tema. Bagved lurer også en virkelig historie om umulig kærlighed mellem den underskønne Heloïse (1101-1162) og hendes mand, den højtlærte teolog og præst Peter Abelard (ca. 1079-1142). Deres tragiske kærlighedshistorie, der fører til hans kastraktion, er beskrevet gennem en enestående brevveksling, som er bevaret for eftertiden, og som Shakespeare har måttet kendt.

Når nu Det Kongelige Skuespilhus skulle vente 140 år med at opføre "Romeo og Julie", kunne valget af skuespillere næppe have været gunstigere. I den unge instruktør Elisa Kragerups debut på husets Store Scene bliver tragedien den universelle kamp mellem gamle idioter, der lever i fortiden, og unge brushaner, der har for travlt med at rive det eksisterende ned.

I en foruroligende scenografi, der stort set består af en klatrevæg, to klaverer og et sæt knive, nærmer den uundgåelige "unhappy ending" sig så sikkert som et schweizerur. Gammelt had møder ung kærlighed, og begge taber. Niels Brunse har på fornem vis bragt dramatikerens 400 år gamle visdom til live i sin fine oversættelse.

Tilsat spillet af dansk teaters største kvindelige talent i adskillige menneskealdre, Danica Curkic, gør det "Romeo og Julie" til årets uundgåelige teaterstykke. Sammen med sin knaldhamrende sikre medspiller Thomas Hwan, blotter hun selve konfliktens psykologiske nerve. Foran vore øjne udvikler et legesygt, nyforelsket 13-årigt barn sig til en kærlig, beskyttende og helstøbt kvinde på 13. Det er levendeliggørelsen af myten om, at størst af alt er kærligheden, renset fra sit oprindelige romantiske, naive grundlag. Julie elsker os alle, også selv om hun aner sin alt for tidlige død.

Omkring det unge par går historien sin skæve gang mod sin uundgåelige slutning, da prinsen af Verona tørt gør regnebordet op. To familiers unge blomster er døde, en unødvendig strid er bilagt og Verona kan begrave de mange døde.

Det Kongelige Skuespilhus viser mod, mandshjerte og psykologisk fingerspidsfornemmelse med denne fornemme opførsel. der på smukkeste vis forener en perlerække af skuespilhusets fineste aktører.