Aldrig har der været mere viden eller større enighed om, at konsekvenserne af klimaforandringer kræver handling, og at noget skal gøres for at bremse global opvarmning. Selv USA og Kina har for første gang forpligtet sig til at mindske deres CO2-udledning. FN har nedsat en klimafond, og selvom beløbet kun er halvdelen af, hvad udviklingslandene håber på, er det glædeligt, at også Mexico og Indonesien støtter fonden.

Arbejdet på at modvirke klimaskader er et langt sejt træk, men det er ikke umuligt.

Klimaforandringer og global opvarmning er ikke en nyhed, men et faktum. Verden over lever folk med konsekvenserne tæt inde på livet. Skal vi have en vellykket klimaindsats, skal den være helhedsorienteret. Problemstillingerne er komplekse, og derfor kan vi ikke nøjes med fonde og midler til direkte klimainitiativer og omlægning til grønnere teknologier.

Handling nu

Skal de mest udsatte befolkningsgrupper være rustet til at kunne stå imod både aktuelle og fremtidige ændringer i klimaet, kræver det en generel og langvarig indsats. Som FN's klimapaanel, IPCC, slog fast i deres seneste rapport, er der allerede midler til at begrænse klimaforandringerne. Derfor er det vigtigt, at der sker handling, og at den sker nu. Venter vi, svarer det til. at vi først gør noget, når kælderen er fuld af vand, og så er det eneste, vi kan være sikre på, at regningen er blevet større. Ligeså skaderne.

Ser vi alene på fødevaresikkerheden, er der en stor udfordring i at cirka 97 procent af alle landmænd ifølge FN's arbejdsorganisation, ILO, i dag lever i udviklingslande. Der ligger derfor et væsentligt potentiale i at sikre småbønderne og deres lokalsamfund.

Styrker vi bønderne og lokalsamfundene i selv at kunne opfylde sine basale behov, samtidig med at vi højner vidensniveauet ved uddannelse i landbrug, ernæring, sundhed og klimaforandringer, yder vi en støtte, der har effekt nu og her, men som også er fremadrettet. Effekten er da tydelig; landbysamfund investerer selv i skoler til deres børn og unge eller planter træer for at mindske fældning af naturlig skov.

Langt sejt træk

Alt dette synes måske ikke at have direkte betydning for klimaforandringer. Men sikring af de basale behov kombineret med en helhedsorienteret kapacitetsopbygning betyder, at landsbysamfundene er bedre rustet mod klimaforandringer. Samtidig giver det en mere ligeværdig udvikling, når lokalsamfundene selv tager ansvar for deres fremtid. Anerkendelse af lokalkendskab og tilgang af ny viden er lige vigtige forudsætninger for at opnå gode klimaløsninger.

Det er derfor vigtigt, hvordan besparelserne på 1,5 milliarder kroner i den danske udviklingsbistand bliver gennemført, især på baggrund af at 250 milloner af bistanden tidligere i år blev omdirigeret til katastrofehjælp. For selvom der skal være penge til at yde en indsats, når katestrofen rammer, er det også klart, at løsningen ikke er at hente pengene fra den forebyggende indsats. Arbejdet på at modvirke klimaskader er et langt sejt træk, men det er ikke umuligt, bare vi alle byder ind, og vi gør det nu. Som man siger; we must walk our talk – vi må omsætte vores ord stil handling!