19 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Danske kunstnere mod TTIP

Danske kunstnere mod TTIP

De nordiske kunstnere opfordrer EU til at huske forpligtelserne i FN's UNESCO-konvention for kulturel mangfoldighed.
FOTO: UNESCO
1 af 1

Dansk Kunstnerråd, der er paraplyorganisation for kunstens interesseorganisationer, har sammen med sine nordiske søsterorganisationer skrevet til EU-Kommissionens handelskommissær Cecilia Malmström.

I henvendelsen opfordrer de nordiske kunstnere forhandlerne til at huske forpligtelserne i FN's UNESCO-konvention for kulturel mangfoldighed, som EU og samtlige medlemslande har underskrevet.

Anledningen er de nordiske kunstorganisationers bekymring over de frihandelsforhandlinger, som finder sted mellem EU og USA om et Transatlantisk Partnerskab for Handel og Investing, kaldet TTIP.

I henvendelsen opfordrer de nordiske kunstnere forhandlerne til at huske forpligtelserne i FN's UNESCO-konvention for kulturel mangfoldighed, som EU og samtlige medlemslande har underskrevet. Det betyder, at EU skal holde kulturområdet uden for den kommende aftale og sikre, at den eksisterende undtagelse for det audiovisuelle område bliver beskyttet gennem ny teknologi.

Desuden gør de nordiske kunstnerråd opmærksom på, at manglen på gennemsigtighed i TTIP-forhandlingerne efter deres mening udgør et stort demokratisk problem. Ialt repræsenterer de nordiske kunstnerråd bag skrivelsen 90.000 professionelle kunstnere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2014 - 14:08   09. dec. 2014 - 15:02

TTIP

gp@arbejderen.dk