På selve scenen står publikum og kigger ind på publikumsrækkerne, hvor skuespillerne sidder og sover. Mellem de to parter er et gult og sort stribet bånd, der spærrer. Alle er lige blevet lukket ind for at se Processen på Teatret Stiklingen i Aarhus.

- Hvem mon bliver den første, der tør bryde afspærringen? lyder det fra en kvinde blandt publikum.

- Hvem mon bliver den første, der tør bryde afspærringen? lyder det fra en kvinde blandt publikum.

Autoritetstro, skyld og magtesløshed er kernen i romanen ”Processen” af Franz Kafka, der danner fortællerammen for denne forestilling af samme navn på Borgerscenen Aarhus Teater. Stykket spilles af ti borgere, som ikke er skuespillere. Ligesom hovedpersonen Josef K. i Kafkas roman har de ti borgere også oplevet, at det system, der skulle beskytte dem i stedet gik imod dem. Uden forklaring.

Der er noget galt

I Kafkas roman ”Processen” oplever hovedpersonen, Josef K., at blive arresteret uden anklage, indkaldt til retsmøder, presset igennem processen og få sin dom. Forskellen er bare at Josef K. accepterer dommen, hvorimod personerne på scenen denne aften har valgt at sige: Der er noget galt!

Det er Borgerscenen på Aarhus Teater, der for andet år i træk har taget udgangspunkt i borgeres erfaringer og sat det op som teater. Denne gang om ti borgeres erfaringer om at kæmpe med systemet. Med Anne Zacho Søgaard som instruktør.

Hør socialrådgiveren, der blev fyret for at sige sin mening om kommunens måde at håndtere de unge bistandsklienter på. Hun fik aldrig at vide, hvem der havde givet ordren "oppefra".

Publikum får også systemet at føle. Vi er hele tiden overvåget med kameraer. Selvom vi ganske vist selv kan følge overvågningen på en storskærm, og dermed har en vis indsigt, ved vi ikke, hvor oplysningerne bliver af. Alt hvad publikum eller skuespillerne gør bliver hele tiden dokumenteret, nedskrevet, kontrolleret.

Hvad skal man finde sig i

En tur i gåsegang rundt og rundt, og op og ned i hele teatret giver os en fornemmelse af det at være fanget i en labyrint og ikke at kunne komme ud eller igennem. Undervejs sidder små dukker som kontorister og registrerer vores færden.

Og vi er ikke skyld i noget. Lige så lidt som den unge mand der fortæller om, hvordan han blev arresteret og sat i futtog sammen med 999 andre en kold vinterdag under en demonstration mod klimatopmødet i København 2009.

Hvor meget skal man som borger finde sig i? Er systemet kørt i selvsving, når mange klager over ikke at blive mødt, forstået eller retfærdigt behandlet. Borgerscenen rejser spørgsmålet om, hvor meget man skal finde sig i, før man protesterer og stiller krav.