Anders Morgenthaler blev i 2002 færdig på Den Danske Filmskole som animationsinstruktør. Han debuterede i 2006 med ”Princess” – et animeret hævndrama om pædofili;  i 2007 lavede han gyseren  ”Ekko”.  I 2009 skiftede han stil med den charmerende tegnefilm ”Æblet og Ormen”, og nu prøver han atter en ny genre med spillefilmen ”I am here” – et drama om barnløshed.

Hun kommunikerer hele filmen igennem med sit ufødte barns sjæl, der er bekymret for ikke at blive fundet.

Da Maria aborterer i femte måned for ottende gang og er tæt på at dø af en styrtblødning, burde hun kunne acceptere, at nu er det slut. Hun er for gammel og vil aldrig kunne få egne børn. Men Maria, der har satset på karrieren og nu er direktør for et stort shippingfirma, kan ikke forlige sig med, at løbet er kørt. Uden et barn er livet ikke fuldkomment for hende. Kæresten vil ikke mere, og han vil heller ikke adoptere.

Hun har masser af penge og en hurtig bil, så hun tager et par dage ud af sit travle liv og kører til den tysk-tjekkiske grænse, hvor unge prostituerede efter sigende har uønskede spædbørn til salg. Som mellemmand lokker hun en blaffende dværg, der absolut ikke har lyst til at møde den russiske mafia, men et løfte om 10.000 euro, kan få enhver til at samarbejde. Maria ved, at der er et barn til hende, for hun kommunikerer hele filmen igennem med sit ufødte barns sjæl, der er bekymret for ikke at blive fundet.

Peter Stormare som den voldelige russiske mafia er rystende uhyggelig, for hævnen er hans med parolen: ” An eye for an eye and a tooth for a tooth!” Denne situation kan hun ikke betale sig ud af. 

Morgenthaler, der gerne vil ind på det amerikanske marked, har fået Hollywood-stjernen Kim Basinger på 61 år til at spille hovedpersonen Maria, og hun er fremragende. Det er et scoop at lade en kvinde i den rette alder spille en ældre kvinde, i stedet for at lade makeupeksperter lave make-over på en yngre model. Marias rolle er meget krævende. Kim Basinger stolede helt og fuldt på instruktørens idéer, og resultatet er så troværdigt, at jeg sad med "livet i hænderne" gennem filmens sidste trediedel.