09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jacob Hogrebe 60 år

En kulturkæmper fylder rundt

Jacob Hogrebe 60 år

Jacob Hogrebe, de skæve eksistensers og de psykisk sårbares forkæmper, runder et skarpt hjørne. Søndag den 18.januar fylder han 60 år.

1 af 1

I sin hjemby Aarhus er Jacob Hogrebe nok bedst kendt som orkesterleder for De Splittergale, og med harmonikaen i favnen er han også folkemusikkens forkæmper. I dag fylder han 60 år.

Jacob Hogrebe er vokset op med musikken hjemme i Aars, hvor hans far og venner dyrkede spillemandsmusikken, og Jacob fulgte med. Allerede dengang oplevede Jacob Hogrebe, at musikken kan åbne mange døre og verdener, og at i musikken kan mennesker mødes ligeværdigt.

Jacob Hogrebe er uddannet socialpædagog og har i sit virke med andre mennesker altid haft sans for at få de skæve og sårbare mennesker ud blandt andre mennesker og ud i verden med deres historie. De svære ting og svaghederne kan vendes til styrke  og glæde med musikken og gøglet som hjælper.

Sammen med De Splittergale har Jacob Hogrebe åbnet udsynet til andre verdener. De har i mange år besøgt og optrådt sammen med sigøjnertruppen Romano Suno i Bulgarien. Samarbejdet med Romano Suno førte i 2014 til en Splittergal Sigøjnerfestival i Aarhus.

Jacob Hogrebe er i fuldt sving med projektet  ’Den gode galskab’, i samarbejde med Peter Sabroe Seminariet og Aarhus kommunes socialforvaltning. Det handler om at inddrage hjemløse, psykisk sårbare, flygtninge, indvandrere og skæve eksistenser i kulturlivet, så de får mulighed for at bidrage med deres ’gode galskab’.

Senere i år kan Jacob Hogrebe og De Splittergale fejre 25 års jubilæum.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2015 - 12:22   18. jan. 2015 - 12:40

Kultur

kb@arbejderen.dk