Den danske forfatter og debattør Ebbe Reich Kløvedal ville den 7. marts være fyldt 75 år. Det giver anledning til at se nærmere på den gamle ungdomsoprører og hans virke, der satte sig mange spor, da han var som ”et hus med mange boliger”.

Ebbe Reich Kløvedal var med til at starte kampen mod Vietnamkrigen og Folkebevægelsen mod EF/EU og dets blad Notat.

Hans forfatterskab, romaner, essays og krøniker er på alle måder enestående og hans værk består af omkring 75 bøger, som havde til formål at generobre historien for at give danskerne vores identitet tilbage uden at være selvtilstrækkelige og fremmedfjendske som hos nationalchauvinisterne i Dansk Folkeparti og lignende.

Bedst er dette udtrykt i digtet ”Danskere findes” i Højskolesangbogen 2006. Ebbe Reich Kløvedal var med til at starte kampen mod Vietnamkrigen og Folkebevægelsen mod EF/EU og dets blad Notat.

Befalingsmand – og antimilitarist

Ebbe Reich blev født i Odense i marts 1940, men voksede op i Gentofte med en søster og hvor faderen var underdirektør og moderen hjemmegående.

Efter studentereksamen blev han soldat, endog oversergent ved flåden. Det sluttede, da han i fuld uniform deltog i årets påskemarch mod atomvåben. Han var antimilitarist, men ikke pacifist. Han ville have retten til at kæmpe og ”det gør man jo bedst ,hvis man kender lidt til våben”. Han mente ”der var en politisk kamp og kulturkamp, som aldrig må opgives – kampen mod militarismen”.

Derefter påbegyndte han et historiestudium. Det forlod han i 1965, og debuterede samme år som politisk journalist med bogen ”Vietnam, Krigen i perspektiv”, som fik stor betydning for forståelsen af Vietnamkrigen og USA's rolle.

Han blev samtidig redaktør på Politisk Revy, det ”nye venstres” talerør. Da Russell-tribunalet i 1967 afdækkede USA's krigsforbrydelser i Vietnam, var han medlem af juryen

Han debuterede som skønlitterær forfatter med digtsuiten ”Billedalmanak. Fra en rejse i det europæiske” i 1967 om sine oplevelser med tidens euforiserende stoffer. Den blev fulgt op af digtsamlingen ”Hvem var Malatesta?”, der med udgangspunkt i den italienske anarkist Errico Malatesta (1853-1932) agiterede for folkelig kamp og retfærdighed.

Svampens tid

Over en periode på omkring 40 år skrev han sin ”samtidskrønike”, kaldet ”Svampens tid”. I otte bøger kommenterede han sin tid i form af artikler, debatindlæg, essays, digte og sange, og som afspejlede hans mangesidede engagement.

”Svampen” var billedet på et kompromissøgende forræderi og politisk fordærv, der ”forvansker virkelighedsopfattelsen mellem løgne, fortielser, bagatelliseringer og forfalskninger”. Det er navnet på en ”klæg, oftest usynlig og ubestemmelig, sugende og svulmende substans i samfundet, som ingen ved hvor kommer fra, og som forplumrer alle udsigter og kontraster, ligegyldiggør alle problemer og kvæler alle frie ytringer”.

Nævnes skal ”Svampens tid” (1969), ”Svampen og Korset” (1973), ”Til forsvar for masselinien og den rette tro. Tekster om politik, ideologi, kristendom og erotik”, (1976), ”Du danske svamp – optegnelser fra en ti års krønike” (1974) og ”Mediesvampen” (1980).

Nogle er bedre og vigtigere end andre, men samlet viser de hans politiske, kulturelle holdning og udvikling og vigtige til forståelsen af ham og tiden.

Fra Grundtvig til Mao

Fra oktober 1967 til maj 1969 underviste han desuden på den grundtvigske højskole Askov, og han forblev hele sit liv ”højskolemand” og grundtvigianer.

Han var medlem af Det Radikale Venstre, der dengang var præget af anti-militaristisme, og Ebbe Reich vedkendte sig ”Retning til venstre”, men meldte sig ud i 1968.

Året før havde han udgivet bogen ”Kina. Den ideologiske stormagt”, der hyldede Mao Zedong og kulturrevolutionen – en flirt han delte med mange.

Han flyttede i 1969 ind i et storkollektiv i Svanemøllekvarteret på Østerbro i København. Det skiftede samme år navn til ”Maos Lyst”, og her dannedes klanen "Kløvedalerne" efter alfeboligen i Tolkiens ’Ringenes Herre’, hvor man samles før man drog på nye eventyr.

Dermed blev Ebbe Reich en del af tidens kollektivistiske livseksperiment. Han begyndte at eksperimentere med hash og lsd og deltog i den berømte Thylejr. Det udløste den underlige ’Alexander 666’ (1970), der forudså kapitalismens fald og kærlighedsrigets komme.

Kampen mod Fællesmarkedet

Herefter kom bøgerne i en lind strøm, hvor danskernes historie er omdrejningspunktet. I ”Holger Danske. Tolv fortællinger om en folkehelt” (1970) møder vi helten Grundtvig. ”Frederik. En folkebog om N. F. S. Grundtvig” kom i marts 1972, og den var ud over at være en bog om Grundtvig desuden et indlæg i ”Nej til EF”-agitationen og blev hans folkelige gennembrud. Det er i dette værk, at Grundtvig blæser til kamp mod ”fællesmarkedet og hele den nordvestlige kapitalistsammensværgelse” til fordel for et folkeligt demokrati.

Hans historiske romaner er kendetegnet ved altid at have blik for den fremtid, der havde rødder i fortiden. Klassisk for dette og en typisk Kløvedal Reich bog er hans tre binds værk ”Rejsen til Messias” (1974) om enevælden og den frembrydende kapitalisme.. Når de falske Messiasser er afsløret, er vi alle Guds børn, som hver især må søge vores sandhed.

1970’erne var de store bevægelsers årti, og han begejstres for ”bevægelsens kraft”, og hylder ”deltagelsesdemokratiet” og er nu med i Kampagnen mod atomvåben, Vietnambevægelsen, Støt Christiania og Nej til EF, ofte som taler.

”Det er strømmen, der med hastige pulsslag går fra hjertet til samfundets fineste årer, der er livet i vor tid”, skrev han. Om demokrati, sagde han i 1968, at han forstod den vietnamesiske frihedskamp som en frihedskamp mod undertrykkelse, der forpligtede os til tilsvarende frihedskamp, om end med andre metoder. ”I Danmark som andre steder i Vesten har Vietnamkrigen været den linse, gennem hvilken man pludselig så tingene klart. Den har lært os undertrykkelsens system at kende”.

I et efterskrift til sine debutdigte havde Reich beklaget, at han ikke kunne lave et beatalbum. Men 1971 udsendte rockgruppen No Name hans vidunderlige tekster ”Fødelandssange” og i 1976 udkom det smukke album ”Ven og fjende” med hans tekster og musik af Henrik Strube.

Han lavede tekster til adskillige af Jomfru Ane Bands plader, lige som han skrev den fine ”Skipper Klements morgensang”. Han var med til at starte Støt Christiania i 1975 og skrev en række smukke sange til deres kamp, blandt andet den smukke ”Fælleshymne”.

Den danske frihedstradition

Selv definerede han sig 1975 som ’radikal, anarkist, kristen og liberal’. Han har hyldet Mao Zedong som ”den vigtigste fornyer af marxismen-leninismen”, og har senere stillet op for Enhedslisten. Ingen af delene bundede dog særligt dybt, hvorfor man ikke skal hæfte sig ved det for alvor.

En af bøgernes mange bedrifter er, at de forener datidens danskere med nutidens.

I 1986-87 medvirkede han til syv glimrende tv-udsendelser, ”Snart dages det brødre” om dansk arbejderbevægelses historie. De udkom senere i bogform.

Hans ”Fæ og frænde” (1977) er fortællinger, hvor den danske frihedstradition sættes op mod det klassedelte og undertrykkende Europa. Den gav ham Boghandlernes Gyldne Laurbær og efterfulgtes af en række bøger.

I 1981-83 skrev han tre-binds mesterværket ”Danmarks fortællinger. 90 fortællinger fra Danmarks fødsel til de yngste slægtsled”. Den består af ”De første” (1981) om tiden fra istidsjægerne til Knud den Store, da Danmark blev samlet. Så kom ”Ploven og de to sværd” (1982), der symboliserer bonden, kongen og kirken og fører læseren fra stavnsbåndet til fattigbøndernes 1700 tal. Endelig bringer ”Den bærende magt” (1983) os fra enevælden til 1983, hvor EU har sat sig igennem ”uden viden om og respekt for, hvad der banker i folkets hjerter”. En af bøgernes mange bedrifter er, at de forener datidens danskere med nutidens. Bøgerne er en mursten af blivende værdi og hans største præstation.

Historieskrivning med et tvist

Alle hans historiske bøger er præget af, at han ikke troede på ”den positivistiske skelnen mellem subjektiv og objektiv historieskrivning”. Han tillod sig således at anlægge egne synspunkter på faktuelle kendsgerninger.

Ebbe Reich Kløvedal ville være kollektivist, radikal, socialist, anarkist og kristen på én gang .

Ud over de nævnte bøger har han udgivet en række bøger med bibelske emner. Om det at være kristen skrev han i ”Svaneøglen” (1978): ”Jeg blev ikke kristen af en nadver-oblat. Jeg blev kristen af en lsd-pille. Hvis jeg ikke havde taget den, havde jeg ikke indset nødvendigheden af at bekende mig”.

Ebbe Reich Kløvedal ville være kollektivist, radikal, socialist, anarkist og kristen på én gang .

For marxister har hans utopier, og ”vadmelsdemokrati”, ingen gang på jorden, men han bør mindes som en fremragende og mangesidet forfatter, der søgte grænser og var omstillingsparat. Han havde erkendt at ”trældom og kærlighed udelukker hinanden”.

Ebbe Reich Kløvedal var en engageret anti-imperialist og fredskæmper, der ydede sit bidrag til den folkelige modstand mod krig og EU og som på spændende vis gik ind i diskussionen om, hvem vi er, og hvem vi vil være, som folk og nation.

Han modtog en række priser, hvor af skal nævnes Bjørn Afzelius Prisen (2004) og Det Danske Akademis Otte Gelsted Pris samme år.

Han døde af kræft i 2005.