Da Lenin og bolsjevikkernes revolution lykkedes i 1917, blev kapitalisterne, og deres medløbere skrækslagne overalt. Det resulterede i væbnede angreb fra flere stormagter og diverse frivillige.
En række reaktionære, fattige og eventyrlystne danske handlede og meldte sig frivilligt til dette antibolsjevistiske togt.
Herhjemme vidste den radikale regering ikke, hvad ben den det socialdemokratiske støtteparti, skulle stå på. En række reaktionære, fattige og eventyrlystne danske handlede og meldte sig frivilligt til dette antibolsjevistiske togt. Akkurat som frivillige havde søgt at ’hjælpe’ Estland og Letland samme år.
I april 1919 drog 200 frivillige til Murmansk og Arkhangelsk, også kaldet ærkeenglen Michaels by, under ledelse af sekondløjtnant Palludan, en fantast, der var kasseret som officer, og det hele endte med ballade, flugt og fangenskab. Denne bog handler om korpsets indsats og de individuelle skæbner som ramte dem i borgerkrigens kaos.
De 200 bestod af uduelige officerer med en blakket, ofte afbrudt, karriere, brodne kar, kriminelle, eventyrer og lignende. De fleste er beskrevet i korte, men interessante, biografier. Kun ganske få var motiveret af ideologiske årsager. Flere af dem havde tidlige deltaget i det dansk-baltiske korps, og blev senere nazister.
Bogen, der er velskrevet og grundig, følger korpsets tilblivelse, afrejse og dets ynkelige indsats. Nogle faldt i kamp, andre blev taget til fange og ført til Moskva og andre igen flygtede. Den 19. februar 1920 flygtede resterne med to transportskibe hjemad med bolsjevikkerne i hælene.
Det er en interessant og spændende bog om et hidtil mørklagt kapitel af højrekræfternes indsats mod socialismen, med små reaktionære udfald fra forfatternes side.
Ud over at få fortalt dette ukendte kapitel af denne antirevolutionære virksomhed i den socialistiske revolutions svære fødsel, er bogens scoop de mange biografier, fantastiske fotos, flot personregister for andre end selve korpsets deltagere, samt en imponerende kilde – og litteraturliste.
Hovedforfatter M. H. Clemmensen er tidlige officer, og leder af det baltiske forsvarsakademi og nu militærhistoriker. Filolog Bernadette Preben-Hansen har udarbejdet biografierne.
Kanonlæsning for historieinteresserede.