Den cubanske forfatter Leonardo Padura har som sædvanligt den tidligere politimand Conde i spil igen i sin seneste roman, men "Kættere" er mere end en krimi, snarere en jødisk slægtshistorie.

"Kætter" er anderledes end Paduras vanlige krimier, men måske hans bedste værk, hvilket siger ikke så lidt.

I 1939 ligger dampskibet S. S. Saint Louis i Havanas Havn, fyldt med ni hundrede jøder, der er flygtet fra det nazistiske Tyskland og som venter på indrejsetilladelse. På kajen står den otteårige Daniel Kaminsky fra Krakow og hans onkel og venter på, at deres familie skal gå i land. De regner med, at familien kan bestikke embedsmændene med et lille Rembrandt maleri, som har tilhørt familien siden midten af 1600-tallet. Planen mislykkedes, og skibet vender tilbage til Tyskland og fjerner derved ethvert håb om gensyn. Hvad der skete med billedet forblev en gåde.

Daniel og hans onkel forsætter med at bo i Havanas folkerige jødiske kvarter, akkurat som Leonardo Paduras mor gjorde.

I 2007 sættes maleriet på auktion i London. Daniels søn Elias, der er kunstmaler og opvokset i New York, drager til Havana for at findes ud af, hvorfor hans forældre pludseligt forlod Cuba og maleriets skæbne. Til dette får han hjælp af den tidligere kriminalkommissionær Mario Conte.

Parret opruller på mesterlig vis både familiens og maleriets historie, samtidig med at vi indvies i religionshistorie, pogromerne (jødeforfølgelser, red.) i Polen og kunst, og besøger Florida og Amsterdam.

"Kættere" er som andre af Leonardo Paduras bøger fyldt med eksotiske cubanske kulisser, et fantastisk persongalleri, elementært spændende og en hyldest til subkulturene/kætterne og deres søgen efter frihed. At læse Leonardo Padura er ikke bare at læse en krimi eller blive indført i Cubas mangesidede liv på godt og ondt. Det er en littarats syn på Cuba i dag, skrevet med poesi og filosofisk integritet. Et spørgsmål står ubesvaret – er han selv en kætter?

"Kætter" er anderledes end hans vanlige krimier, men måske hans bedste værk, hvilket siger ikke så lidt.