Filminstruktøren, Abderrahmane Sissako, har lavet en stærk, grusom og billedskøn film fra Mali med titlen "Timbuktu". Da han hørte om det nye rædselsstyre i Mali, blev han især motiveret til at lave sin film ud fra beretningen om, hvorledes man i 2012 havde stenet og dræbt et forældrepar, fordi de ikke var lovformeligt gift.

Instruktøren demonstrerer både humoristisk og grusomt shariaens absurditeter.

Da Libyens præsident Muammar Gaddafi blev dræbt i 2011, blev landet kastet ud i et blodigt kaos. Hundredevis af tuareger fra Gaddafis hær vendte hjem til Mali – fulgt af islamiske al-Qaeda-inspirerede grupper, der plyndrede byerne Gao, Kidal og Timbuktu og indførte sharia-lovgivning i den nyoprettede stat, Azwad.

Instruktøren, Sissako, fortæller sin historie i korte episoder. Den dominerende episode handler om tuareg-nomaden Kidane, der frustreret over fiskeren Amadous drab på hans yndlings-ko, uheldigvis kommer til at skyde Amadou.

Kidane dømmes til døden efter sharias strenge love. Kidane stoler på Allahs retfærdighed og accepterer dommen. Vi, som publikum, forstår, at han kunne være sluppet med livet i behold, hvis tolken havde været bedre til at oversætte.

Forestil dig kære læser, at din by bliver invaderet af fremmede magter, der ikke respekterer din kultur, der ikke taler dit sprog, der ikke respekterer dit lands love eller din religion, men opfordrer dig til at leve efter nye absurde love – og straffer dig uforståeligt grusomt.

Instruktøren demonstrerer shariaens absurditeter både humoristisk og grusomt. I musiklandet Mali koster det et menneske 40 piskeslag at synge. De fodboldglade drenge i filmen slipper overraskende godt fra at spille kamp uden en bold, mens kalashnikov-bevæbnede krigere på motorcykel cirkulerer rundt om dem. Krigerne er forvirrede, for det er tilladt at motionere, men ikke at spille fodbold.