Der manglede noget, da kulturminister Marianne Jelved den 5. maj i Nationalmuseets festsal præsenterede vinderen af arkitektkonkurrencen om en afløser for det gamle frihedsmuseum, "Museet for Danmarks Frihedskamp" fra 1957.

– Der er tale om et meget smukt minde, og jeg kan ikke forstå, hvorfor Nationalmuseet har en så opgivende holdning.

Frede Klitgård, formand for foreningen Aktive Modstandsfolk.

Det blev blev stukket i brand for to år siden og nedbrændte til grunden. Efter en kæmpe indsats fra blandt andet Københavns Brandvæsen blev alle genstande i museets samling fra frihedskampen mirakuløst reddet for eftertiden og bragt i sikkerhed.

Det gælder også den danske COBRA-maler Carl-Henning Pedersens kæmpemæssige glasmosaik "Frihedens Lys" fra 1983, som kun mistede den øverste af de 15 indrammede sektioner. Værket betragtes af de gamle modstandfolk som et vartegn for frihedskampen. Men det var ikke med i arkitekterne Lundgaard & Tranbergs vinderprojekt..

Modstandsfolk protesterer

Det faldt adskillige gamle modstandsfolk kraftigt for brystet, blandt dem formanden for foreningen "Aktive Modstandsfolk", den 92-årige Frede Klitgård.

– Der er tale om et meget smukt minde, og jeg kan ikke forstå, hvorfor Nationalmuseet har en så opgivende holdning. De optræder som ufølsomme bureaukrater. De har ingen ærbødighed eller veneration for det, der var engang, udtalte han efter offentliggørelsen af vinderprojektet til Politiken.

Han understregede, at Aktive Modstandsfolk holdning burde være Nationalmuseet, der har udarbejdet konceptet for det nye Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45, bekendt.  Foreningens skrev i et brev kort efter branden til museet, at"Frihedens Lys" burde have en fremtrædende plads i det nye museum.

Det samme gjorde formanden for "Frihedsmuseets Venner", Niels Gyrsting. Alligevel blev han først orienteret af Nationalmuseet om, at der ikke var plads til glasmosaikken i det nye museum efter beslutningen var truffet.

Niels Gyrsting undrer sig over, at Nationalmuseet har valgt at ignorere veteranforeningernes ønsker, herunder bevarelsen af "Frihedens Lys".

– Det er tankevækkende, når man tænker på, at vi i dag repræsenterer de kræfter, der dengang samlede ind, byggede det gamle museum og overdrog det til staten, siger Niels Gyrsting i den anledning.

Ikke plads til "Frihedens Lys"

Forud for udskrivning af arkitektkonkurrencen udsendte Nationalmuseet et 12-siders "Koncept for Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45". Under "Genstande med særlige pladshensyn" opremser Nationalmuseet seks ting, der "stiller særlige krav til bygningen, adgangsveje og konstruktion".

Her glimrer "Frihedens Lys" ved sit fravær. De deltagende arkitekter i konkurrencen var derfor på forhånd klar over, at der ikke var plads til glasmosaikken i det nye "Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45".

Nationalmuseets direktør Per Kristian Madsen begrundede sløjfningen af det berømte kunstværk med, at "frihedens Lys" var skabt til et museum, der ikke findes længere. I øvrigt betragtede han ikke Carl-Henning Pedersens værk som et vartegn for museet.

Desuden påpegede han, at opsætning af det store vindue ville betyde problemer med at bevare museets oprindelige genstande, der alle er mellem 70 og 75 år gamle, for eftertiden. Lyset fra det store vindue vil i følge direktøren udgøre en trussel mod især skrøbelige ting af papir og tekstil.

Forsvar for samarbejdspolitikken

I det hele taget vakte Nationalmuseets planer for det nye museum vrede og kritik fra stort set alle, der på den ene eller anden måde repræsenterede frihedskæmpernes kamp mod den tyske besættelsesmagt og dens danske kollaboratører, værnemagerne.

Dermed ønskede Nationalmuseet at flytte det oprindelige fokus på modstandskampen og frihedskæmperne til også at omfatte samarbejdsrpolitikken frem til sammenbruddet i august 1943.

Vreden rettede sig især mod Nationalmuseets formulering af formålet med det nye museum. I følge det skal det "engagere andre i historien om den danske modstandskamp 1940-45 og skabe forståelse for og refleksion over de valg, der blev truffet og de midler, der blev taget i brud."

Dermed ønskede Nationalmuseet at flytte det oprindelige fokus på modstandskampen og frihedskæmperne til også at omfatte samarbejdsrpolitikken frem til sammenbruddet i august 1943. Det omfatter blandt andet interneringen af de danske kommunister, kravet om at arbejdsløse skulle arbejde for tyskernes fabrikker i blandt andet det besatte Baltikum og regeringens aktive støtte til Gestapos jagt på enhver, der trodsede samarbejdspolitkken og aktivt bekæmpede besættelsesmagten.

Forsøget på at hvidvaske den danske regerings samarbejde med nazisterne er imidlertid droppet, og det glæder tilsyneladende kulturminister Marianne Jelved, der var formand for den dommerkomité, der udpegede vinderen.

– Frihedsmuseet har sin rod i den udstilling, der blev vist allerede i 1945 kort efter befrielsen. Det rummer den nationale samling om frihedskampen og er derfor et ganske særligt museum, sagde hun ved offentliggørelsen af vinderprojektet i Nationalmuseets festsal.

Med det bliver uden "Frihedens Lys", der ifølge Nationalmuseet nu opbevares på særlige rullevogne i et magasin.