Vores folkestyre og Folketing er hastigt på vej mod at udvikle sig til et "akademikerting", hvor magten ligger hos en elite, der alene har erfaret verden gennem deres uddannelse.

Skævheden i dansk politik får den betydning, at der kan være nogle problemer, som har lettere ved at komme på dagsordenen end andre
Lars Olsen, forfatter

Det er vurderingen fra - blandt andre - den politiske tænketank Cevea, der i 2011 publicerede notatet "Folketinget sætter rekord i elitestyring". Optællingen viste, at omkring 64 procent af de dengang nyvalgte folketingsmedlemmer havde en akademisk uddannelse.

Nu står vi til at fejre 100-året for Grundloven af 1915, der blandt andet gav kvinder og tyende stemmeret, og som står i manges bevidsthed som symbolet på den brede stemmeret. Men hvad har det egentlig af betydning for vores demokratiske selvopfattelse, at Folketinget dirigeres af personer med en uddannelsesmæssig baggrund, som ikke just repræsenterer den brede befolkning i Danmark? 

Hvem sagde arbejderparti?

Hvis man ser på dem, der stiller op til det kommende folketingsvalg, er heller ikke de "klassiske" arbejderpartiers kandidater repræsentative for befolkningen. Godt halvdelen af Socialdemokratiets og SF's folketingskadidater har en akademisk uddannelse, mens mere end en tredjedel af Enhedslistens opstillede kandidater er akademikere, viser Arbejderens optælling af kandidaternes uddannelsesmæssige baggrund.

Det skal ses i lyset af, at kun ni procent af den danske befolkning har en universitetsuddannelse, viser den seneste analyse, som 3F har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Socialdemokratiet opstiller ved dette folketingsvalg i alt 91 kandidater. Heraf har godt 57 procent, svarende til 62 kandidater, en akademisk uddannelse. Fire kandidater er ikke er talt med.

Herefter kommer SF med godt 56 procent akademisk uddannede, svarende til 61 ud af 91 kandidater, hvoraf tre ikke er talt med. Hos Enhedslisten har 35 procent af de i alt 90 folketingkandidater, som har opgivet deres uddannelsesbaggrund, en lang uddannelse, svarende til 39 ud af 90. Her er otte ikke talt med. Men andelen af personer med faglært og eller ufaglært baggrund, er dog større hos Enhedslisten, end hos de to andre nævnte partier. 

- Skævheden i dansk politik får den betydning, at der kan være nogle problemer, som har lettere ved at komme på dagsordenen end andre, påpeger Lars Olsen som er forfatter, debattør og foredragsholder. Han har blandt andet skrevet bogen "Eliternes Triumf", der beskriver den ulige fordeling af den politiske magt mellem samfundets socialgrupper.

- Hvis man ser på børn af politikere på Christiansborg, er der stort set ikke nogen af dem, som har gået på en erhvervsuddannelse, siger han til Arbejderen og tilføjer:

- De fleste mennesker har naturligvis en bedre forståelse af de områder, de selv eller deres nærmeste har erfaringer med. For eksempel opleves manglende praktikpladser mere presserende, når det berører ens egne børn, end hvis det blot er noget man hører om.

Lars Olsen forklarer, at andelen af ufaglærte og faglærte folketingsmedlemmer ligger på omkring 14 procent. Men uden for Christiansborg er det 59 procent af danskerne, der er faglærte og ufaglærte.

Den skæve top

Hvis man ser på landets ministre, er størstedelen af dem akademikere med lidt eller ingen erhvervserfaring udenfor politik. Kun fem ud af 20 ministre har en ikkeakademisk baggrund og ved sidste valg, slog Folketinget historisk rekord i andelen af medlemmer, som havde en akademisk baggrund. 

- Når akademikere er overrepræsenteret i Folketinget er der større risiko for, at nogle af borgernes synspunkter systematisk overrepræsenteres frem for andre, siger Eva Sørensen, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, til Arbejderen.

Hun henviser til undersøgelser der peger på, at folketingspolitikere selv mener, at politikere, der ikke har en akademisk uddannelse, oplever, at de har vanskeligt ved at følge med i det politiske arbejde på Christiansborg.

Også Ceveas analysechef Frank Skov peger på nogle af de udfordringer, som kan være forbundet med en større akademisering af folkestyret.

- Problemet er, at den erfaring og de perspektiver, som folketingsmedlemmerne besidder - i form af deres udannelsesbaggrund - bliver enormt ensidigt, siger han til Arbejderen.

- Gruppen af akademikere og DJØF'ere besidder stort set samme snævre viden og erfaringer fra de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det kan gå hen og blive et lille lukket system, hvor man fører en hverdagsfjern politik, som hænger dårligt sammen med verden uden for Christiansborg, lyder det fra Frank Skov.

Og Lars Olsen peger på, at politik i højere grad er blevet en karriere:

- Den indledes med aktivitet i en politisk ungdomsorganisation, udbygges med en DJØF-uddannelse, fører ind i Folketinget - og måske videre til en direktørpost eller lignende, understreger han.