13 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyt museum for modstandskampen

Nyt museum for modstandskampen

Det nye "Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45" fører den besøgende fra den pæne, tilsyneladende rolige overflade til den danske modstandsbevægelses kamp på liv og død mod nazister og overløbere.

Præsentationsmaterialet til Lundgaard og Tranbergs vinderprojekt viser dette forslag til, hvordan historien om modstandsbevægelsens kamp kan fortælles i det store, underjordiske rum.
FOTO: Lundgaard og Tranberg
1 af 1

På overfladen: Kolonihaveidyl med roser i espaliers på den elipseformede rotunde for enden af den knasende grusplads, caféborde, et par fredelige monumenter.

Roligt, lidt ydmygt læner bygningen sig ind mod området omkring kastelsgraven. Indenfor fører en stor vindeltrappe ned til kampen, kaos, mord, drab, svigt, forrædderi.

Roligt, lidt ydmygt læner bygningen sig ind mod området omkring kastelsgraven. Indenfor fører en stor vindeltrappe ned til kampen, kaos, mord, drab, svigt, forrædderi.

Her – langt under jorden – kæmper helt mod skurk, modige og dumdristige frihedskæmpere konfronterer nazisternes tunge, velbevæbnede krigsmaskine. Bygninger sprænges, B&W-arbejderne går tidligt hjem fra arbejde for at passe de små haver, inden det bliver spærretid.

En dommerkomité har udpeget vinderprojektet i arkitektkonkurrencen om det nye "Museum for Danmarks Frihedskamp 1940-45". Det erstatter det gamle Frihedsmuseum, som blev brændt ned den 28. april for to år side, måske af de samme kræfter, som frihedskæmperne sloges mod.

A.P. Møller forkaster vinderprojektet

Mens det gamle Frihedsmuseum blev bygget i 1957 af penge indsamlet af gamle modstandsfolk, er det nye projekt støttet af storkapitalen. A.P.Møller og Hustru Chastine McKinneys Fond til almene formål har spyttet 20 millioner kroner i kassen, Augustinus Fonden bidrager med 10 millioner kroner. Resten, 63,7 millioner kroner kommer fra Kulturministeriet.

Hvorvidt de ialt 93,7 millioner kroner rækker til at opfylde vinderprojektets visioner er svært at gennemskue. A.P. Møller-fondens repræsentant i dommerkomiteen, direktør Henrik Tvarnø, gør som den eneste indsigelse Lundgaard og Tranbergs vinderprojekt. Han påpeger blandt andet risikoen for, at budgettet ikke holder.

– Det er mindretallets vurdering, at forslagene næppe kan rummes inden for den fastsatte økonomi, skriver han i konkurrencens slutdokument. Hans kritik imødegåes delvist i dommerkomiteens slutdokument, der forudsætter en bearbejdning af vinderforslaget, "så det indfrier forventningerne til opgavens løsning inden for den økonomiske ramme."

Forener sted og tema

I følge dommerkomiteen faldt valget på Lundgarrd og Tranbergs forslag, blandt andet fordi det "tydeligt fremstår som det forslag, der i ét greb bedst forener sted og tema – dette har været udslagsgivende. Det samlede greb er et godt og gennemtænkt svar på disponering, placering, format, formidling, udstillingsrum, flow, genstandshåndtering og ikke mindst tema om Danmarks frihedskamp 1940-45".

Noget kunne tyde på, at dommerkomiteen har ret. Indsigelserne mod det nye museum for Danmarks frihedskamp har været få, spredte og spage. På Frihedsmuseets Venners facebook-side kalder et medlem af gruppen vinderforslaget for "en grim betonklods med museet under jorden", men ellers har protesterne over vinderforslaget været sparsomme. En undtagelse er fravalget af Carl-Henning Pedersens glasmosaik "Frihedens Lys" fra 1983.

Det vindende projekt skal nu bearbejdes, og museet forventes at åbne i 2018. Vinderforslaget og de fire øvrige forslag vil være udstillet på Nationalmuseet til den 16. august, og der er gratis adgang til de to haller på museets 2. sal.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. jun. 2015 - 15:50   03. jun. 2015 - 15:50

Arkitektur

gp@arbejderen.dk