Både regering og opposition taler i valgkampen om at sætte flere penge af til sundhed. Den stressede arbejdssituation på hospitalerne viser, at behovet er stort. Ifølge Arbejdstilsynet er stressniveauet uacceptabelt højt og truer både de ansattes helbred og patientsikkerheden.

Et opgør med budgetloven vil dog kræve dansk udtræden af EU's finanspagt.

Men ét er valgløfter, noget andet virkeligheden. Netop nu er regionerne i gang med nedskæringer og fyringsrunder på hospitalerne. Bent Hansen, formand for Region Midtjylland, har således meldt ud, at regionen skal spare 699 millioner kroner på hospitalerne i løbet af den næste fireårige valgperiode.

Dilemmaet er blevet fremstillet som et valg mellem medicin og fyringer. Men hverken Thorning eller Løkke ønsker at kaste lys på den egentlige årsag til nedskæringerne: Den stramme økonomi, som Danmarks tilslutning til EU's finanspagt og den tilhørende budgetlov pålægger regionerne. Det gør Bent Hansen derimod:

- Uanset hvad, har vi en budgetlov, der skal overholdes. Vi har den budgetramme, vi har, og hvis der er noget, der buler ud – og det er der særligt på medicinområdet – så er vi nødt til at finde kompenserende besparelser andre steder, og så gøre det så gennemtænkt som overhovedet muligt, siger Bent Hansen til avisen.dk.

Finanspagt koster velfærd

De straffemekanismer, der er gjort permanente med budgetloven, har også ført til, at landets kommuner har haft et "underforbrug" på hele 18 milliarder kroner fra 2011 til 2014. For eksempel havde Assens kommune budgetteret med et overskud på 98,4 millioner kroner i 2014, samtidig med at kommunen skar udgifterne til ældreplejen ned med fire procent.

Det siger noget om, hvad der er udsigt til af sparemanøvrer og nedskæringer i den næste valgperiode - uanset hvem der får regeringsmagten efter Folketingsvalget den 18. juni.

LO og FTF har i deres 22 punkts valgoplæg også fokus på budgetloven. "Budgetlovens hårde regnskabssanktion over for kommunerne, staten og regionerne bør suspenderes, indtil Danmark er ude af krisen", står der i oplægget. I sidste uge havde 40 fagforeninger indkaldt til demonstration foran Kommunernes Landsforenings hovedkvarter med krav om en "omvendt budgetlov", der straffer kommuner hvis de ikke bruger de penge, der er afsat på deres budget.

Nye sparekrav lurer

Et opgør med budgetloven - hvadenten der er tale om en suspension eller en helt anden budgetlov som krævet af de 40 fagforeninger - vil dog kræve dansk udtræden af den finanspagt, som Danmark tilsluttede sig i 2012. Som deltager i finanspagten vil Danmark nemlig blive slæbt for EU-domstolen og idømt milliardbøder, hvis den danske budgetlov ikke er stram og straffende nok.

Blandt andet skal budgetloven sikre, at såvel stat, regioner og kommuner overholder et krav om, at underskuddet på de offentlige budgetter, når man renser tallet for midlertidige udsving, kun udgør 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Det er det, der har betegnelsen "det strukturelle underskud" eller "den strukturelle saldo".

Det skulle man synes er nemt nok at overholde for Danmark, for de offentlige kasser svømmer nærmest i penge. De seneste justerede regnskaber for den offentlige sektor viser nu et overskud på 34,6 milliarder kroner i 2014 - det er 10,6 milliarder kroner mere, end man havde regnet med i marts.

Men sådan regner EU-kommissionen ikke. For eksempel medregner kommissionen ikke de godt 200 milliarder kroner, som staten i 2014 havde stående i Nationalbanken, når underskuddet skal gøres op. Derfor når EU-kommissionen frem til, at det strukturelle underskud i 2016 vil være på 1,5 procent af BNP - langt over de tilladte 0,5 procent - selv om der er masser af penge i de offentlige kasser.

Den til den tid siddende regering kan dermed igen bruge finanspagt og budgetlov til at begrunde nye nedskæringer på velfærden. Hvis de altså vil sige det højt.