Forrest i optoget gik hundredvis af kvinder klædt som for 100 år siden. Dansk Kvindesamfunds optog gennem København i formiddags i anledning af 100 året for kvinders og tjenestefolks valgret blev en stor og opsigtsvækkende manifestation. 

Ideen til optoget stammer fra 1915, hvor mellem 12.000 og 20.000 kvinder marcherede gennem København for at fejre deres nytilkæmpede stemmeret. Dengang gik optoget til Amalienborg og Rigsdagen. 

Forud for stemmeretten gik mange års kamp. Vi fik ikke noget forærende. Det gælder også i dag. Vi opnår ikke noget uden kamp.
Tove Jensen, Demos

Dagens optog startede ligesom for 100 år siden fra kastellet på Østerbro, men det gik til Christiansborg i stedet for Amalienborg. 

Mellem 3500 og 5000 var med i optoget gennem København. Udover Dansk Kvindesamfund og en række andre kvindeorganisationer deltog store dele af fagbevægelsen, en række politiske partier samt et væld af andre grupper og bevægelser og mange enkeltpersoner. 

Her var Dannerstiftelsen med et stort banner med teksten: "Vi gør kvinder stærkere". Der sås faner og bannere fra FOA, LO, FTF, HK, 3F og Dansk Magisterforening. Med var en stor gruppe fagligt aktive med anden etnisk baggrund blandt andet fra FOA's mangfoldighedsnetværk NIF. 

Stor mangfoldighed

Enhedslisten havde en stor og markant rød blok i optoget. Også SF, Radikale og Alternativet var meget synlige. Med var også Socialdemokraterne og en mindre gruppe Venstrefolk. 

Side og side sås en gruppe indiske kvinder i farvestrålende tøj og med danske flag, en gruppe "Jordemødre for ligestilling", folk fra LGBT-miljøet  (bøsser og lesbiske) og medlemmer af Københavns Kvindelige Gymnastikforening. 

Da optoget kom til Kongens Nytorv, blev det modtaget af en gruppe kvinder og mædn med store bannere "Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp", masser af skilte, faner og gamle kvindesange. Her er også slogans om international solidaritet og antiracisme. 

Det var Demos og Kvindehuset, der havde taget initiativ til den happening.

- For os er det vigtigt, at det hele ikke går op i gamle flotte dragter. Det er vigtigt at huske på, at forud for stemmeretten gik mange års kamp. Vi fik ikke noget forærende af magthaverne. Det gælder også i dag. Vi opnår ikke noget uden kamp, siger Tove Jensen fra Demos til Arbejderen. 

Det officielle Danmark tog over

Efterfølgende sluttede Demos og Kvindehuset sig til optoget og dannede bagtroppen, frem til ankomsten på Christiansborg Slotsplads.

Her stod Dansk Kvindesamfund sammen med Folketinget og Distortion for et arrangement i anledning af 100 året. Her var rød løber og bænkerækker med pladser til toppolitikere, statsministeren, Folketingets formand og de kongelige. Både dronningen og statsministeren var blandt talerne.

Før 1915 havde kun 15 procent af den danske befolkning stemmeret - nemlig erhvervsaktive mænd over 30 år med egen bolig. I 1915 fik kvinder og tjenestefolk stemmeret efter mange års kamp. Først med grundloven fra 1953 kom stemmeretten også til at omfattede modtagere af fattighjælp, forbrydere, forgældede og fremmede. Det er stadig sådan, at umyndiggjorte ikke har stemmeret.