2006 var et godt år for den konservative kulturminister Brian Mikkelsen. Det var året, hvor privatiseringens vinde for alvor blæste hen over dansk kulturliv.

Og en ændring af bekendtgørelsen for lokal radio- og tv-virksomhed fjernede kravet om, at kanalerne skulle have lokal tilknytning.

Bogmarkedet blev liberaliseret. Danmarks Radio blev tvunget til at udbyde produktionen af flere programmer mod at beholde sin status som public service kanal. TV 2 blev sat til salg.

Og en ændring af bekendtgørelsen for lokal radio- og tv-virksomhed fjernede kravet om, at kanaler med sendetilladelse skulle have lokal tilknytning. Det åbnede ifølge sekretariatsleder Gitte Thomsen fra SAML, der er de lokale mediers paraplyorganisation, "en ladeport for en helt uhørt og indtil da uset kassetænkning".

Det var nu muligt for samme kreds af mennesker at få mange sendetilladelser rundt omkring i landet, og det blev groft udnyttet.

Stop for tilskudsrytteriet

I 2012 blev kredsen bag medieforliget - nu med Enhedslisten - enige om at lave en ny ordning. Lokalradio og lokal-tv blev adskilt og der blev i 2013 lavet en ny ordning for ikke-kommercielt lokal-tv.

Det bygger på en antagelse om, at lokal tv og radio har samme forankring. Men har de det?

Programmerne skal have lokalt indhold, være produceret af den kanal, der har sendetilladelsen og handle om eller være med personer fra lokalområdet.

Samtidig blev partierne enige om at overføre disse principper til ikke-kommerciel lokalradio, når deres sendetilladelser udløber i 2015. Det bygger på en antagelse om, at lokal tv og radio har samme forankring. Men har de det?.

Kulturstyrelsen sendte den 24. april i år sit forslag for lokalradioerne til høring med svar senest 22. maj. Og at dømme efter de mange høringssvar er lokalradioerne langt fra enige i, at tv og radio har samme funktion i lokalområdet.

Paraplyorganisationen SAML forudser diplomatisk i sit høringssvar "nogle store udfordringer for, at de ikke-kommercielle lokale radiostationer i fremtiden vil kunne løfte opgaven som public access medier i de respektive kommuner.

Frederikshavns Lokalradio, FLR, er anderledes stramme i mælet. Stationens leder Arne Hansen forkaster blankt forslaget og forlanger en tredje part sat på opgaven "med reelt ønske om og evne til at inddrage os korrekt og komme med et gennemtænkt forslag til en ny ordning for ikke-kommercielle lokalradioer. Høringsmaterialets manglende kvalitet viser tydeligt at denne opgave ikke bør overlades til Kulturstyrelsen", skriver han i sit høringssvar.

Umulige krav til lokalt indhold

Der er mange tekniske knaster i Kulturstyrelsens udkast, men grundlæggende bliver antallet af sendetilladelser halveret fra 163 til 82.

I Frederikshavn betyder det, at samtlige ikke-kommercielle kanaler forsvinder, for her har de lokale stationer traditionelt samarbejdet med de kommercielle.

Sendefrekvenserne bliver "hele", det vil sige at de ikke kan deles med andre, og der lukkes for muligheden til at bruge hjælpefrekvenser til at sprede signalet i de store kommuner.

Alle frekvenser, der før har rummet både kommercielle og ikke-kommcercielle kanaler, bliver gjort kommercielle. I Frederikshavn betyder det, at samtlige ikke-kommercielle kanaler forsvinder, for her har alle lokale stationer traditionelt samarbejdet.

De mange frivillige radiofreaks får travlt. Fremover skal kanalen hver dag sende 15 timer, hvoraf de fem timer skal være nyproduktion, vel at mærke syv dage om ugen 50 uger om året. Desuden må halvdelen være musik. Resten skal være lokal taleradio for og med lokalområdet.

SAML bemærker i sit høringssvar, at det vil være umuligt at løfte den opgave "Inden for de nuværende økonomiske rammer", og at det ikke "lader sig gøre udelukkende med frivillige ulønnede arbejdere."

Enhedslistens medieordførerJørgen Arbo-Bæhr, der er med i medieaftalen 2015-2018, er sikker på, at det sidste ord ikke er sagt i denne sag.

– Det er da underligt, at forslaget går ind og regulerer, hvor meget der skal være tale, og hvor meget der skal være musik, siger han til Arbejderen.

I følge medieordføreren var der indkaldt til møde om en ændring af medieforliget for lokalradioerne, da valget blev udskrevet, men han er sikker på, at nyordningen vil blive genforhandlet efter valget.

– Jeg har snakket med adskillige lokalradioer og de mange kritiske høringssvar viser, at reglerne for de ikke-kommercielle lokalradioer kræver en genforhandling, slutter Jørgen Arbo-Bæhr.